Del på Facebook   Print siden

En af de største 'vikinger' er gået bort

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 21. september 2021 kl. 12:00

En af de største 'vikinger' er gået bort
Arkivbillede


En af de største 'vikinger' er gået bort
Bent Jensen
De tidligere formænd Hans Lybæk, Jørn Velling og Poul Lundsgaard, skriver på vegne af Boldklubben Viking i Als et mindeskrift til ære for Bent Jensen, som afgik ved døden fredag den 10. september 89 år gammel.

Hele Bents liv har været præget af flid og loyalitet, bl.a. kunne han fejre 40 års jubilæum på sin arbejdsplads, Ehlers Pølser (senere Sørwi) i Vejgaard. Det var samme flid og loyalitet han (med kælenavnet ”Strikke”) og hustruen Grethe tog med over i foreningsarbejdet, hvor de altid har været utrættelige frivillige ledere og hjælpere. Først i barndomsklubben Vejgaard Boldklub, og siden midt 70’erne i Boldklubben Viking i Als.

Som aktiv startede Bent som 8 årig i Vejgaard Boldklub, som han repræsenterede i mere end 30 år, kun afbrudt i 4 år som langdistanceløber i AIK Vejgaard. Her vandt han bl.a. danske mesterskaber i både 20 km. landevejsløb og maraton, herunder også tæt på en udtagelse til de Olympiske Lege 1960 i Rom.

Efter løbekarrieren vendte han tilbage til VB, både som spiller og træner, ligesom både han og hustruen Grethe var kendte hjælpere i hele klubben.

Midt i 70’erne flyttede familien til Als, hvor de begge efter et par år, gik helhjertet ind i dagligdagen i Boldklubben Viking. I mange år passede han og Grethe klubhuset og kiosken, og rigtig mange ungdomsspillere, som nu er voksne, har fået tørret næse og fået trøst af Grethe, når de havde slået sig.

Bent har, bortset fra bestyrelsesposter, bestridt stort set alle funktioner i klubben: spiller, træner, dommer, holdleder, ansvar for bolde og materialer, kampfordeler og meget mere. Der var ikke en kampdag hvor flaget på stadion ikke var hejst, hjørneflagene stillet op og både modstandere og dommere blev modtaget med et ”Velkommen her til Als, nu skal jeg vise hvor I skal være”. En af de mest brugte sætninger i klubben, i de mere end 30 år han havde sin dagligdag her, var ”Det ordner Bent”. Han løste de opgaver alle først får øje på, når det ikke sker. For sit virke har han fået tildelt æresbevisninger både fra JBU og DBU, ligesom han selvfølgelig i mange år har været æresmedlem i Viking.

Efter han for flere år siden mistede hustruen Grethe, fortsatte han sit virke i klubben, men selv om det gradvist blev trappet ned, var han næsten altid at træffe på stadion, også efter benene begyndte at svigte, så kom han på sin el-scooter og hilste på. Han kom altid efter ”dagens ret” - 2 pølser og en citronvand. Han var på stadion til turneringskamp, så sent som for 14 dage siden i sin kørestol med familiens hjælp. Det var dejligt for os trofaste tilskuere, at hilse på ham, selv om ingen kunne vide det var sidste gang.

Ære været hans minde, han vil aldrig blive glemt.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Mariagerfjord og omegn
Efteråret rusker også i din bil
Efteråret rusker også i din bil
Mariagerfjord og omegn
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Mariagerfjord og omegn
Uge 41, på Astrup skole
Uge 41, på Astrup skole
Mariagerfjord og omegn
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Unge vil gerne engagere sig
Unge vil gerne engagere sig
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Lyngby BK – Hobro IK
Lyngby BK – Hobro IK
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev