Del på Facebook   Print siden

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager

Mariager og omegn
Fredag 19. april 2024 kl. 16:00

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Anni og Kenneth Jensen er indehaverne af Mariager Camping og Hytter. De ses her foran de nye drivhuse, som er opstillet ved alle pladsens Fjordhytter, så gæsterne kan nyde solens varme stråler i endnu højere grad


Gennem de sidste tre år har Mariager Camping og Hytter modtaget gæsternes anerkendelse via adskillige priser fra Danish Camping Awards. Det forpligter og betyder, at pladsens ejere fortsætter med at forbedre og udvikle pladsen på mange områder.

Det er lykkedes Mariager Camping og Hytter at være i top tre i de sidste tre år i kategorierne: klassisk camping, bynær camping og udlejning. Flotte anerkendelser, der vidner om gæsternes påskønnelse af pladsens beliggenhed, faciliteter og serviceniveau.

”Vi er naturligvis meget stolte af de priser, vi har modtaget fra Danish Camping Awards. Det giver os troen på at, vi skal fastholde og fortsætte alle de vedligeholdelses- og udviklingstiltag, som vi har gennemført”, siger indehaverne Anni og Kenneth Jensen.

Innovative fornyelser
Det er Anni og Kenneth Jensens opfattelse, at etableringen af pladsens specielle glamping telte, Fjordboblerne har sat Mariager Camping og Hytter på landkortet. ”Vores Fjordbobler har givet meget positiv omtale og er spektakulære at opleve på nært hold – også for vores campister. Vores beliggenhed tæt på både Mariager Fjord, byen og naturen bidrager selvfølgelig også til at give gæsterne en unik oplevelse”, siger Anni og Kenneth.

De er begge helt bevidste om, at fortsat tilfredshed blandt gæsterne også stiller krav om fortsat udvikling. Derfor er pladsen netop blevet opgraderet på en række områder her inden sæsonstarten. Det drejer sig om forbedrede faciliteter vedrørende toiletforhold og bad, ny saunatønde og etablering af et cafe-hjørne, hvor gæsterne har mulighed for at sidde i ro og mag og nyde en kop veltillavet kaffe.

Nyd varmen i nye drivhuse
”Desuden har vi investeret i små drivhuse, der er placeret ved alle vores Fjordhytter. Her kan gæsterne nyde solens varme stråler mens de slapper af eller indtager frokosten. Drivhusene er med til at ”udvide” sæsonen i de lidt koldere måneder, hvor temperaturen udendørs ikke er til sidde stille i. I drivhuset stiger temperaturen hurtigt og vores gæster kan nyde solens varme både tidligt og sent på dagen”, siger Anni og Kenneth Jensen.

Allerede nu tegner sæsonen 2024 til at blive god hos Mariager Camping og Hytter: ”Vi mærker en solid efterspørgsel og kan konstatere, at niveauet for bookinger er pænt med i forhold til tidligere. Efter coronatiden har vi fastholdt væksten i bookinger. Det tegner godt”, siger de optimistiske indehavere, Anni og Kenneth Jensen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Foreninger hjælper hinanden i Assens
Foreninger hjælper hinanden i Assens
Mariager og omegn
Mariagerhallen - byens samlingssted nu snart med nyt fitness- og aktivitetscenter
Mariagerhallen - byens samlingssted nu snart med nyt fitness- og aktivitetscenter
Mariager og omegn
Fyrkatspillets instruktør ser frem til årets forestilling - Gudeskatten
Fyrkatspillets instruktør ser frem til årets forestilling - Gudeskatten
Mariager og omegn
Fyrkatspillets tekniske afdeling gør klar til endnu en forestilling
Fyrkatspillets tekniske afdeling gør klar til endnu en forestilling
Mariager og omegn
Kom til infomøde og få sidste nyt om Europa Folkemødet
Kom til infomøde og få sidste nyt om Europa Folkemødet
Mariager og omegn
Drømmen om et nyt fitness- og aktivitetscenter i Mariagerhallen bliver til virkelighed
Drømmen om et nyt fitness- og aktivitetscenter i Mariagerhallen bliver til virkelighed
Mariager og omegn
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev