Annonce
Del på Facebook   Print siden

Efterlysning: Hvor bliver de gode trafikideer af?

Danmarkidag
Torsdag 1. oktober 2020 kl. 22:00

Efterlysning: Hvor bliver de gode trafikideer af?
Foto: Søren E. Alwan


Af Carina Kondrup

SIDSTE CHANCE: GF Forsikrings fond efterlyser gode trafikprojekter, der kan gøre en aktiv indsats for trafiksikkerheden lokalt. Nu nærmer fristen sig for at få del i årets trafiksikkerhedspulje på 400.000 kroner.

I 2019 kom 3.076 personer til skade i trafikulykker i Danmark, mens 199 mistede livet. Det viser Vejdirektoratets seneste ulykkesstatistik.

Men hvordan kan vi forbedre trafiksikkerheden uden at vente i årevis på opførelse af cykelstier og trafiklys samt lovgivning om brug af cykelhjelm? Dét spørgsmål stiller GF Forsikrings fond, der fortsat efterlyser lokale trafikprojekter, som de kan støtte med midler fra GF Trafikpris. En pulje på i alt 400.000 kr., der fordeles til store såvel som små projekter.

- Vi har ikke fået så mange ansøgninger i år, som vi plejer. Mange ildsjæle og initiativtagere er måske på grund af corona blevet i tvivl, om det nytter at søge, fordi de er usikre på, om de kan gennemføre. Men søg endelig, for selvom meget pt. bliver aflyst og udsat, så kommer alt for mange mennesker stadig til skade i trafikken, lyder det fra Gunnar Hansen, bestyrelsesformand for GF Forsikring og medlem af GF Fondens trafikpriskomite.

Alle kan bidrage til større trafiksikkerhed

- Med GF Trafikpris giver vi en økonomisk håndsrækning til lokale trafikprojekter, som - corona eller ej - kan være med til at forbedre trafiksikkerheden. Myndigheder og politikerne kan ikke løse opgaven alene. Vi er alle sammen trafikanter, og derfor har vi alle et ansvar for tryghed og sikkerhed i trafikken, fortsætter Gunnar Hansen.

Gennem årene har mange gode trafikprojekter modtaget støtte fra GF Trafikpris – blandt andet en efterårskampagne for cyklende skolebørn, informationsmateriale til demente trafikanter, deres pårørende og sundhedspersonalet samt en avanceret og lærende trafikbane i en børnehave.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2020. Alle kan søge, fx foreninger, virksomheder og kommuner. For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på gffonden.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sit projekt.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev