Del på Facebook   Print siden

Efterforskning af voldtægts-anmeldelse

112
Fredag 22. juli 2022 kl. 18:00

Efterforskning af voldtægts-anmeldelse
Arkivbillede


Af Nordjyllands Politi

Efterforskning af voldtægts-anmeldelse

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket intenst en anmeldelse om voldtægt i Skagen.
Det oplyser den efterforsknings-ansvarlige, vicepolitiinspektør Niels Kronborg.

”Vi modtog tidligt i morges, den 22. juli kl. 04.08, en anmeldelse fra en 20-årig kvinde om, at hun var blevet voldtaget på et hotel i Skagen,” bekræfter vicepolitiinspektøren.

Nordjyllands Politi indledte øjeblikkelig en efterforskning af denne anmeldelse ude på stedet, hvor politiet fortsat arbejder, ligesom den 20-årige kvinde er afhørt og undersøgt af politi og retsmedicinere.

”Dette efterforskningsarbejde har foreløbig ført frem til, at vi i morges ude på stedet har anholdt fire mænd med tilknytning til det hotelværelse, hvor overgrebet fandt sted,” siger Niels Kronborg, der understreger, at Nordjyllands Politi – af hensynet til efterforskningen og kvinden – ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for frigive yderligere detaljer fra efterforskernes aktuelle undersøgelser i sagen.

”Vi er stadig på et tidligt stadie i efterforskningen. Og vi har et stort arbejde foran os med at klarlægge de nærmere omstændigheder af hele forløbet. Anmeldelser om voldtægt tager vi meget alvorligt – og derfor skal vi have efterforsket sagens omstændigheder særdeles grundigt,” pointerer vicepolitiinspektøren, der også understreger, at efterforskningen vil vise, hvorvidt der er skal rejses sigtelse mod en eller flere af de aktuelt anholdte.

Og det er dette efterforskningsarbejde, der skal danne grundlag for en stillingtagen til mulige fremstillinger i grundlovsforhør.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer af hensynet til den igangværende efterforskning.

Har du oplysninger til ovenstående - kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.


© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Tyveri af metal-affald i Hadsund
Tyveri af metal-affald i Hadsund
112
Nordjyllands Politi: Sommer-indbrud er i frit fald
Nordjyllands Politi: Sommer-indbrud er i frit fald
112
Tasketyverier i Hobro
Tasketyverier i Hobro
112
Mistænkeligt forhold i Hadsund
Mistænkeligt forhold i Hadsund
112
Fik ildebefindende på Ardenvej - To køer måtte aflives
Fik ildebefindende på Ardenvej - To køer måtte aflives
112
Knallert stjålet fra fyrrum
Knallert stjålet fra fyrrum
112
Færdselsuheld i Ø. Hurup
Færdselsuheld i Ø. Hurup
112
Livstegn fra efterlyst nordirsk mand – efterlysning aflyses
Livstegn fra efterlyst nordirsk mand – efterlysning aflyses
112
Indbrud i lade i Snæbum
Indbrud i lade i Snæbum
112
Kajakker stjålet fra Helberskov
Kajakker stjålet fra Helberskov
112


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev