Del på Facebook   Print siden

Effektiv jobindsats for kognitivt handicappede fejrer jubilæum med stor aftale

Mariagerfjord og omegn
Søndag 13. oktober 2019 kl. 14:00

Effektiv jobindsats for kognitivt handicappede fejrer jubilæum med stor aftale
Malene Borch Foto: Keld Hvalsø Nedergaard.


– Jeg var faldet ned i et hul, hvor indholdet i hverdagen var sparsomt, men nu har jeg fået en mening med livet, hvor jeg kan få styrket min selvtillid og måske komme af med de kilo, jeg har for meget, siger Malene Borch.
.
Af Klaus Hansen

Landsforeningen LEV har gennem indsatsen KLAPjob nået en milepæl – de har skabt flere end 3000 job til mennesker med kognitive udfordringer de seneste ti år. Nu er der lavet en ny, perspektivrig aftale med Dansk Hestevæddeløb om jobmuligheder.

De seneste ti år har jobindsatsen KLAPjob skabt over 3.000 job til førtidspensionister og fleksjobbere. Nu har KLAPjob indgået en samarbejdsaftale med Dansk Hestevæddeløb, der driver ni trav- og galopbaner rundt i landet, og som organiserer trænere i hele Danmark. Det er netop hos trænerne, at førtidspensionister og fleksjobbere med kognitive handicap kan få job under KLAPjob-ordningen.

– Vi er meget tilfredse med vores nye aftale med Dansk Hestevæddeløb, der rummer interessante perspektiver for vores borgere i KLAP-regi. Muligheden for at arbejde med heste passer rigtig godt til vores målgruppe. Vi har meget store forventninger til samarbejdet, og glæder os til sammen at få flere mennesker med kognitive handicap i arbejde, forklarer Claus Bergman, der er projektleder hos KLAPjob.

Til gavn for alle

Hos Dansk Hestevæddeløb er der stor glæde over at være med til at gøre en forskel.

– Vi har et samfundsansvar, og det har vi altid haft fokus på. Vi har tidligere haft mennesker med udviklingshandicap tilknyttet travtrænere, men i en formaliseret aftale som KLAPjob er det nemmere at få udbredt mulighederne. Hestene og trænerne får dedikerede medarbejdere, der vil dyrene og er gode til dem. Til gengæld får medarbejderen en struktureret hverdag med indhold i form af nære relationer, så det er en win-win-situation for alle parter, siger Claus Juncker, der er kommunikationschef i Dansk Hestevæddeløb, om aftalen.

Ifølge Claus Bergman er KLAPjob-ordningens styrke, at den fungerer på tværs af kommuner, så organisationen ikke er afhængig af kommunegrænser, når borgere skal have arbejde. Bureaukrati og ufleksible sagsbehandlinger sætter ofte en effektiv stopper for forløb i kommunalt regi.

– Kommunerne er ofte stopklods, fordi tilgangene til mennesker med kognitive handicap er ligeså mange, som der er kommuner. Derfor er det vanskeligt at få skabt en aftale med borgeren og en virksomhed eller organisation. Men vi håber, at det bliver nemmere i fremtiden, fordi kommunerne efterhånden har fået øjnene op for borgernes ønsker om det og KLAPjob-ordningens muligheder, siger Claus Bergman.

Malene har fået indhold i livet

31-årige Malene Borch fra Juelsminde er den første borger, der er blevet ansat under den nye samarbejdsaftale, og det er hun godt tilfreds med: – Jeg var faldet ned i et hul, hvor indholdet i hverdagen var sparsomt, men nu har jeg fået en mening med livet, hvor jeg kan få styrket min selvtillid og måske komme af med de kilo, jeg har for meget.

For travtræner Lilian Uglebjerg, der har ansat Malene Borch, er der flere positive aspekter ved det nye samarbejde:

– Malene kan hjælpe mig med en masse i hverdagen. Samtidig vil jeg gerne være med til at give én med kognitive udfordringer som hende mere indhold i livet. Jeg håber, at hestene giver Malene en ro i hverdagen, som kan hjælpe hende i livet, siger travtræneren, der har en fortid som handicaphjælper.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Mariagerfjord og omegn
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Mariagerfjord og omegn
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
Mariagerfjord og omegn
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Mariagerfjord og omegn
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Mariagerfjord og omegn
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Mariagerfjord og omegn
Det summer af sol og sommer
Det summer af sol og sommer
Mariagerfjord og omegn
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Mariagerfjord og omegn
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev