Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dyrenes Beskyttelse: Æbler redder solsorten

Mariagerfjord og omegn
Søndag 10. februar 2019 kl. 08:00

Dyrenes Beskyttelse: Æbler redder solsorten
Når sneen falder, bliver solsortens spisekammer dækket til, så derfor kan man hjælpe den ved at lægge æbler ud i haven. Foto: Dyrenes Beskyttelse


I de kolde vintermåneder kan det være en hel del sværere for solsorten og andre fugle at finde føde. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man hjælper dem ved at lægge æbler ud i haven...
.
Af Klaus Hansen

Vinteren har meldt sin ankomst, og det kan få stor betydning for havens fugle. Haveejere kan dog gøre deres til, at solsorten får det lidt lettere ved at lægge æbler ud i haven.

”Har man nogle indskrumpede æbler, kan man lægge dem ud til fuglene i stedet for at smide dem ud. Bare nogle få æbler kan lige nu gøre en stor forskel for solsorten,” siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Han tilføjer, at det er vigtigt at tænke over fordelingen af æblerne. Solsorten er nemlig aggressiv overfor andre fugle og vil forsøge at reservere alle æblerne til sig selv, hvis de ligger tæt. Fordel derfor æblerne med nogle meters afstand, så én solsort ikke kan erobre en hel bunke æbler til sig selv.

Når der ligger æbler i haven, vil der formentlig også komme andre drosler til. Drosler er den slægt af fugle, som solsorten blandt andet tilhører. Man vil kunne opleve, at både sjagger og vindrosler kommer for at nyde godt af æblerne. Ved at sprede æblerne med nok afstand opnår man både mad til flere solsorte og en større variation af fuglearter i sin have.

Hvis der er faldet sne
Solsortens naturlige vinterføde er insekter, snegle og orme, der lever under nedfaldne blade og kvas, men som bliver skjult, hvis sneen falder. Bor man i de dele af landet, hvor der er faldet sne, kan man derfor hjælpe solsorten gennem de hårde dage ved at skrabe sneen væk fra de steder i haven, hvor blade og kvas har dannet levested for insekter.

”Når der alligevel skal skrabes sne, kan solsorten hjælpes i samme omgang, fordi man også lige kan skrabe sneen væk fra de hjørner af haven, hvor bladene ligger, så solsorten kan komme til de snegle og orme, der gemmer sig dér,” siger Michael Carlsen.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev