Del på Facebook   Print siden

Drop vitaminpillerne

Her og Nu
Lørdag 28. marts 2020 kl. 18:00

Drop vitaminpillerne
Arkiv billede


Af ernæringsekspert Charlotte Mithril fra Madensverden.dk

MR: I denne urolige tid er der mange, der fristes til at fylde sig med ekstra vitaminer i tabletform, men det er hverken sundt eller nødvendigt. Hvis du spiser en sund og varieret kost, får du alle de vitaminer, du har brug for.

Vi spiser utroligt mange vitaminpiller i Danmark. Særligt i denne tid, hvor man dagligt kan læse på Facebook og andre sociale medier, at en ekstra dosis C-vitaminer kan forebygge alt fra forkølelse til coronavirus. Ja, der er nærmest ingen grænser for, hvad C-vitaminer og andre kosttilskud kan forebygge og helbrede, hvis man skal tro på de mange husmorråd, der florerer.

Men sandheden er, at så længe vi spiser en sund og varieret kost, får de fleste dækket deres behov for næringsstoffer. Og dermed er det unødvendigt at spise vitaminpiller. Fødevarestyrelsen undersøger løbende indholdet af vitaminer og mineraler i frugt og grøntsager på det danske marked. Samtidig undersøger de danskernes kostvaner for at få afdækket, hvor mange vitaminer og mineraler vi får via vores kost.



Samlet set viser disse undersøgelser, at langt de fleste får deres behov for vitaminer og mineraler dækket gennem deres kost. Samtidig viser forskning i effekten af at spise vitaminpiller, at der ikke er nogen gavnlig effekt for langt de fleste af os. Tværtimod. Hvis du spiser en varieret kost og samtidig tager kosttilskud i form af for eksempel vitaminpiller, kan du risikere at få for mange vitaminer og/eller mineraler.

Pas derfor på, hvis du køber kosttilskud eller vitaminpiller. De må ikke overstige de anbefalede mængder af vitaminer og mineraler. Det kan være svært at vide, hvis man køber i blinde, da der ikke er faste grænser for, hvor mange vitaminer og mineraler, kosttilskud må indeholde. Du kan altså være så uheldig, at du køber vitaminpiller, der har et højere indhold af vitaminer og mineraler end de anbefalede doser.

Hvis du alligevel vil gardere dig med et glas vitaminpiller, skal du huske, at de ikke kan erstatte en sund og varieret kost. Mad indeholder livsvigtige næringsstoffer som protein, fedt, kulhydrat og kostfibre.

Og her behøver du ikke være bange. Det er nemlig meget svært at få for mange vitaminer og mineraler gennem en sund og varieret kost. Og hvis du vil sikre, at du for eksempel får C-vitaminer nok, skal du bare spise en rød peberfrugt eller et par kiwier. Det er nok til at få den anbefalede mængde af C-vitaminer dagligt.




© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Sæt gang i Danmark: Giv danskerne 1000 kr. om måneden til forbrug
Sæt gang i Danmark: Giv danskerne 1000 kr. om måneden til forbrug
Her og Nu
Kongehus med 1000 år på bagen
Kongehus med 1000 år på bagen
Her og Nu
Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus
Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus
Her og Nu
Sådan har danskerne haft det under Corona-krisen
Sådan har danskerne haft det under Corona-krisen
Her og Nu
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her og Nu
Vi elsker vores kæledyr
Vi elsker vores kæledyr
Her og Nu
40.000 arter er nu på plads i Naturbasen
40.000 arter er nu på plads i Naturbasen
Her og Nu
Der skal mere turbo på beskæftigelsesindsatsen
Der skal mere turbo på beskæftigelsesindsatsen
Her og Nu
Hjemmearbejde giver uventet overvægt
Hjemmearbejde giver uventet overvægt
Her og Nu
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev