Del på Facebook   Print siden

Drømmer du om en sti, en bænk, en badebro eller andet et sted i Mariagerfjord?

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 30. maj 2023 kl. 11:00

Drømmer du om en sti, en bænk, en badebro eller andet et sted i Mariagerfjord?
Pulje på 500.000 kr. fra kommunens fjordstrategi vil støtte ideer, der gør Mariager Fjord endnu mere attraktiv og tilgængelig for alle.


Mariagerfjord Kommune klar med gavmild støtte til ideer, der forskønner Danmark smukkeste fjord

Drømmer du om en sti, en bænk, et bålsted, en badebro eller noget helt femte ved netop dit favoritsted ved Mariager Fjord? Så er det nu, du skal sætte dine kreative ideer i spil. Mariagerfjord Kommune bidrager nemlig med 500.000 kr. til projekter, som skal gøre Mariager Fjord endnu mere attraktiv og tilgængelig for alle, der bor i eller besøger den nordjyske fjordkommune.

Puljen udløber af kommunens fjordstrategi, som vil skabe en positiv udvikling om Mariager Fjord, der styrker sammenholdet, stoltheden og vækker genlyd vidt omkring. Her er et af målene, at binde fjorden bedre sammen ved skabe genkendelighed og inspirere beboere og besøgende til at flytte sig rundt om fjorden, ind i landskabet og mellem fjordbyerne.

Det glæder borgmester Mogens Jespersen, at puljen til Mariager Fjord kan bidrage til, at konkrete projekter kan få lov til at blomstre rundt om og på fjorden.

- Vi vil gerne gøre det tydeligt for borgere og besøgende, at vi er fælles om Mariager Fjord, og at vi ønsker at styrke både de fysiske og kulturelle sammenhænge rundt om og på fjorden. Vi håber, at borgerne vil byde ind med projekter, som kan styrke tilgængeligheden til fjorden. Vi ser også gerne projekter, der kan bidrage med et kvalitetsløft, så vi på ny får mulighed for at nyde Danmarks smukkeste fjord og naturen omkring den.

For at komme i betragtning til puljemidlerne skal projekterne være i direkte eller visuel kontakt til Mariager Fjord. Puljen på 500.000 kroner skal på den måde understøtte små projekter, der giver bedre tilgængelighed og støtter friluftslivet i fjordlandskabet. Det skal også meget gerne være initiativer, som tager udgangspunkt i allerede eksisterende kvaliteter, som kan trænge til et løft.

- Vi prioriterer tilgængelighed utroligt højt. Vi ønsker nemlig, at alle får mulighed for at nyde og bruge de unikke steder ved vores smukke fjord, samtidig med at vi er omsorgsfulde over for fjordens natur og passer godt på den. Vi forventer derfor ikke, at der kan skabes en fuldkommen tilgængelighed på alle parametre i alle projekter, men vi håber, at alle ansøgere tager stilling til mulighederne, fastslår Mogens Jespersen.

Ansøgerne skal skynde sig til tasterne. Ansøgningsfristen er nemlig allerede 1. oktober 2023. Ansøgninger skal sendes elektronisk via kommunens hjemmeside, hvor man også kan læse om betingelserne for at søge: Pulje til små projekter under Fjordstrategien ' Mariagerfjord Kommune

Som udgangspunkt støttes der ikke med midler til driftsomkostninger og lønninger. Der gives heller ikke støtte til enkeltpersoner. Mariagerfjord Kommune vurderer indkomne ansøgninger i efteråret 2023.

Fakta om fjordstrategien

Fjordstrategien med titlen 'Fortællingernes Fjord' blev godkendt i efteråret 2021 og tager afsæt i den kulturelle, geologiske og industrielle historie fra vikingerne og Fyrkat ved enden af fjorden i vest til værnemagtens tidligere militære bunkeranlæg ved dens udmunding i øst. Ud over en vision for fjorden og en række anbefalinger, rummer strategien også en pulje til små projekter samt et katalog over andre store som små projekter, som politikerne kan bringe i spil løbende.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
ELRO-Aften i Hadsund 2. september, hvor Jim Lyngvild fortæller om Vikinger og Asatroen
ELRO-Aften i Hadsund 2. september, hvor Jim Lyngvild fortæller om Vikinger og Asatroen
Mariagerfjord og omegn
Tegn på rotter? Pligt til anmeldelse
Tegn på rotter? Pligt til anmeldelse
Mariagerfjord og omegn
Plakatkonkurrence for Sommerfest 2024 i Visborg Forsamlingshus
Plakatkonkurrence for Sommerfest 2024 i Visborg Forsamlingshus
Mariagerfjord og omegn
Havnø Mølle: Klar til Dansk Mølledag den 16. juni
Havnø Mølle: Klar til Dansk Mølledag den 16. juni
Mariagerfjord og omegn
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Randers revisor: Det kan iværksætterudspillet betyde for iværksættere og erhvervsdrivende
Mariagerfjord og omegn
Himmerland har brug for 400 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Himmerland har brug for 400 flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Mariagerfjord og omegn
HIK-Rosendal Håndboldklub og Plus Event ApS inviterer til EM-Storskærmsarrangement på Ambu-pladsen i Hobro
HIK-Rosendal Håndboldklub og Plus Event ApS inviterer til EM-Storskærmsarrangement på Ambu-pladsen i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Tech College Aalborg og Vive Havns frivillige i fuld gang med opførelse af ny bygning
Tech College Aalborg og Vive Havns frivillige i fuld gang med opførelse af ny bygning
Mariagerfjord og omegn
Fra simpel fabrik til moderne industrivirksomhed: Historien om Vindø Teglværk
Fra simpel fabrik til moderne industrivirksomhed: Historien om Vindø Teglværk
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev