Annonce
Del på Facebook   Print siden

Drømmen om en Cirkelbro ved Sildehagen i Hobro

Hobro og omegn
Tirsdag 20. oktober 2020 kl. 20:00

Drømmen om en Cirkelbro ved Sildehagen i Hobro
Fra projektbeskrivelse


AF Klaus Hansen

Onsdag den 21. oktober 2020 er der indkaldt til aftenmøde i Medborgerhuset I Hobro. Mødet er en stiftende generalforsamling med det sigte at skabe Fjordlaug Hobro.

Lokale ildsjæle brænder for at udvikle Outdoor Sildehagen-Hegedal til et natur-mekka tæt på byen.

I projektbeskrivelsen for Sildehagen er der skitseret 4 etaper:

1: Etablering af badebro, cirkelbroen samt formidlingstavle vedr. badevandskvalitet. Bedre skiltning til badebroen.
2: Etablering af Vandpark ud for badebroen.
3: Etablering af toilet, bruse-faciliteter, bord/bænke sæt, skraldespande, græsarmering til gangbesværede.
4: Etablering af sauna, badehuse (omklædningsfaciliter).

Ved Sildehagen er der opholdsarealer og toilet, og der har været en badebro. Badebroen blev opsat i 2001, men i 2018 var den desværre så medtaget, at den ikke kunne holde længere og blev nedtaget. Det er et stort tab for byens borgere og byens gæster. Broen er med til at gøre byen attraktiv at besøge om sommeren, fordi der med badebroen er en bademulighed inde i landet og i Mariager Fjord.

Sildehagens badebro har tidligere været det sted, man mødtes for at bade. Det var her børnefamilierne, dagplejerne med børn, skolebørn, voksne og meget voksne mennesker mødtes for at bade og nyde sommerdagene. Den mulighed er der desværre ikke længere - Men det vil Fjordlaug Hobro nu lave om på.

I projektbeskrivelsen for Hegedal er der skitseret 2 etaper:

1: Oprydning ved arealerne ved feriekolonien Hegedal. Etablering af bålhytte, shelters, lege- og opholdsfaciliteter. Forbedringer af stisystemer mod fjorden.
2: Etablering af trætrappe fra Hegedal arealerne ned mod fjorden v. Sandskredet.

Den 1. december 2006 blev Mariagerfjord Kommune herre i eget hus, når det gælder den naturskønt beliggende feriekoloni Hegedal ved Mariager Fjord. Jydsk Amatør Bokse Union (JABU), som de seneste mange år havde lejet feriekolonien af Hobro Kommune og brugt stedet som træningslejr blev opsagt i 2005. Dette for at børnehavebørn, skoleelever og andre med hang til friluftsliv kunne benytte Hegedal. Samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af blandt andre pædagoger og skolelærere, der skulle være med til at løfte projektet. Hobro Kommune bevilgede på det tidspunkt 150.000 kroner.

Hvad der herefter er sket, har arbejdsgruppe ikke søgt videre oplysninger om. Vi kan blot konstatere at området ligger hen – tilvokset og bygningerne i fuldstændigt forfald.

Fjordlauget Hobro foreslår en total oprydning på arealerne. Etablering af bålhytte, udekøkken, shelters, tørvetoiletter og faciliteter til ophold og leg. Info tavler med fakta om fjorden og fjordens natur samt renovering af stisystemer til fjorden.

Sidder du nu og tænker - Hold da op det lyder spændende, det må jeg være med til. Så husk at tilmelde dig til mødet den 21. oktober kl. 19.00 i Medborgerhuset. Du skal gøre det til denne mail: Tilmelding: fjordlaughobro@outlook.dk.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev