

Drabssag fra Djursland: Fund af lig i Gassum
112Fredag 22. juli 2022 kl. 16:16

Arkivbillede |
Af Klaus Hansen
Drabssag fra Djursland: Fund af lig
Østjyllands Politi har fundet liget af den 40-årige mand fra Djursland, som har været savnet siden sidste torsdag. Endnu en person er fredag fremstillet i grundlovsforhør.
Torsdag eftermiddag fandt Østjyllands Politi liget af en 40-årig mand, som har været efterlyst siden lørdag, da han ikke var set siden torsdag aften.
Liget af den 40-årige blev, på baggrund af en intensiv drabsefterforskning, fundet i et skovområde tæt på byen Gassum ved Randers. På findestedet blev der foretaget omfattende kriminaltekniske undersøgelser i et tæt samarbejde med retsmedicinere. I den forbindelse var et større område afspærret.
Torsdag eftermiddag foretog Østjyllands Politi endvidere anholdelser af 2 mænd på hhv. 37 og 23 år. Den 23-årige mand blev løsladt efter endt afhøring. Den 37-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers i dag kl. 12.00, sigtet for manddrab.
Af hensyn til den igangværende og meget omfangsrige efterforskning har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere oplysninger.
Den 40-årige mands pårørende er underrettet.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() 'Ny post fra din kommune' - ny svindel 112 | ![]() | ![]() Pas på afpresning via Instagram 112 |
![]() | ||
![]() Mobil-bilister kører oftere galt 112 | ![]() | ![]() Fik sparket døren ind på Adelgade 112 |
![]() |