Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det mangler vi hårdt: Bredt samarbejde og arbejdskraft

Debat
Søndag 4. september 2022 kl. 21:30

Det mangler vi hårdt: Bredt samarbejde og arbejdskraft
Folketingskandidat (K) Jakob Axel Nielsen, Nordjylland, fhv. sundhedsminister


Af Folketingskandidat (K) Jakob Axel Nielsen, Nordjylland, fhv. sundhedsminister

Det mangler vi hårdt: Bredt samarbejde og arbejdskraft

Meget tit høres stemmer om, at Danmarks næste regering skal bestå af partier hen over den berømte midte! Et parti - Moderaterne, stiftet af en tidligere statsminister - har det som vel nærmest som sin eksistensberettigelse. Og den siddende statsminister har også slået til lyd herfor!

Hvorfor gjorde Lars Løkke ikke noget ud af det, dengang han havde mulighederne for det? Hvorfor er den nuværende statsminister ikke så vild med tanken, som hun gerne vil have os alle sammen til at tro, hun er? Det er trods alt ikke mere end tre år siden, at hun talte for en meget smal regering, kun bestående af sit eget parti.

Svaret er, at politik består af meget mere: Flere drømme, visioner og holdninger end der kan rummes i én regering. Hvis drømmene, visionerne og de forskellige holdninger til, hvad der er bedst for dette land, hvis hvert enkelt parti havde magt, som det har agt, så kunne vi lige så godt have en ren teknokratregering.

Der ER forskelle i politik – og det førte bl.a. til, at SV-regeringen i 1979 kørte i grøften.

Hvorfor er det så så populært at fremføre synspunktet om en regering hen over midten? Befolkningen kan godt lide ro og stabilitet og hader de politiske skærmydsler, som ikke fører nogen steder hen, og den ved også, at det meste af lovgivningsarbejdet er vedtaget bredt.

Bredt samarbejde. Her er vi inde ved kernen, at hvad jeg mener, borgerne kan forlange og forvente af deres politikere!

Når meget store problemer opstår, er der i Danmark en tradition for samling blandt de traditionelt regeringsbærende partier.

Det så vi med invasionen i Ukraine, der samlede de traditionelt regeringsbærende partier (de fire gamle + SF) i et nationalt kompromis om forsvaret, som i årtier har været diskuteret - uden at man nåede en løsning. Nu skabte problemerkendelsen grobunden for det brede forlig.

Kompromis er kendetegnet ved, at ingen har fået det lige præcis, som de ville- og det smukke er, at man står bag aftalen og dropper fnidder om politiske særinteresser. Et problem blev løst.

Hvad bør politikerne, uanset politisk observans, identificere som Danmarks mest presserende problem netop nu?

Jeg mener, det er manglen på arbejdskraft. Det er på vej til at reducere vores velstand, fordi erhvervslivet får sværere ved at effektuere ordrer og eksport - og dermed bidrage til den fælles velfærd. Her er det i særlig grad sundheds-og plejesektoren, der kommer til at skrige på arbejdskraft i de kommende år. Den demografiske balance mellem den ældre og den yngre del af befolkningen forskubber sige hele tiden – det er en kæmpe udfordring.

Manglen på arbejdskraft føder utroligt mange andre politiske problemer, så jeg ikke vil tøve med at påstå, at manglen på arbejdskraft de næste mange år vil være mange andre politiske problemers moder!

Derfor bør ansvarlige politikere fra regering og opposition – uanset rollefordelingen efter næste valg - sætte sig sammen og blive enige om, hvordan det problem tackles!

Efter hvid røg fra rummet bør de fortælle befolkningen om deres løsning - og stå sammen om den, så det hele ikke drukner i politisk fnidder. Det er problemet ganske enkelt for stor til.

Regering hen over midten? Nej tak. Den går i stykker. Samarbejde om de meget store problemer? JA tak



Kommentarer til artiklen:
Du skriver at Løkke burde have løst det da han havde serveretten til det. Var det ikke sammen med Konservative, så det må da blive et selvmål.
At du vil mere arbejdskraft er da godt til alt det der efterhånden er slået i stykker af velfærd, men hvordan hænger det sammen med Pape's udmelding søndag om en vækst på 0,1% i den offentlige sektor med en inflation på 8-9-10%, årlige lønstigninger og varestigninger mm.
Med Konservative bliver der ikke flere hænder at gøre godt med.
Jens, 05-09-2022 10:06:29

Mon det virkelig er endnu mere produktion der er brug for lige nu, hvor vi skal skrue ned for energiforbruget af flere årsager? Og er der virkelig brug for endnu mere “oplevelsesøkonomi” når der netop er mangel på vigtigere behov som omsorg, pleje og basal undervisning? Er balancen ikke i fare for at vælte?
Med håb om stadig ordentlighed og respekt for det brede samarbejde i Dansk politik. Mvh
Maj-Britt Fjordbak, 05-09-2022 04:29:28


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi er dem, de andre ikke må lege med
Debat: Vi er dem, de andre ikke må lege med
Debat
Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Debat
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Debat
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Debat
Budgettet til ældre skal række længere
Budgettet til ældre skal række længere
Debat
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Debat
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev