Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det gode børne- og ungeliv

Debat
Søndag 14. november 2021 kl. 11:00

Det gode børne- og ungeliv
Christian Johnson (C)


AF Christian Johnson (C) Kandidat KV21 Mariagerfjord

Det gode børne- og ungeliv

Mariagerfjord er et godt sted for børn og unge, men vi kan godt gøre det lidt bedre. Jeg ønsker, at vi i højere grad fokuserer på, at alle børn i de tidligste år, får så god en start på livet som muligt. Derfor vil jeg arbejde for en stærk sundhedspleje, samt dagpleje i små og trygge rammer. For tryghed er afgørende for børns udvikling.

Vi skal sætte massivt ind, for at hjælpe og støtte børn og familier som har det svært. Indsatsen må ikke blive dårligere, fordi økonomien bliver afgørende. Vores medarbejdere og andre omkring børn og unge i Mariagerfjord, skal have den fornødne tid og viden til at reagere, hvis et barn eller en ung ikke trives.

Daginstitutionerne skal i højere grad have frihed til selv at tilrettelægge dagen og rammerne for det gode børneliv, og der skal være de pædagoger som der er behov for. Jeg vil arbejde for, at øge de voksne fagpersoners direkte tid med børnene, fordi kontakten er afgørende for børnenes trivsel og udvikling.

Jeg ønsker større tillid til skolerne, så det lokalt bliver nemmere at træffe beslutninger. Jeg vil også arbejde hen mod flere to-lærer timer og færre uuddannede vikarer. Omdrejningspunktet for børnenes skolegang bør være det enkelte barns evner og muligheder, og vi skal være langt bedre til at opdage og reagere på udfordringer med ord, tal eller hvis børn i øvrigt mistrives, så det påvirker skolegangen. Succeskriteriet for den gode udvikling og læring, mener jeg er begejstrede, nysgerrige og engagerede elever der udvikler sig positivt – en lille smule hver dag.

Børn og unge skal have lige adgang til et aktivt fritidsliv og foreningsfællesskab, og vi bør som kommune i samarbejde med foreningslivet i Mariagerfjord afprøve, om vi kan fastholde de 13-15 årige i foreningslivet. Alt for mange stopper med at være aktive, og desværre har det social slagside.

Derfor foreslår jeg en prøvehandling med målrettede foreningstilbud til årgangene samt hel eller delvis tilskud til kontingentet.
For de ældste unge vil jeg arbejde for, at vi som kommune gør alt for at tiltrække attraktive uddannelser, så også man efter endt ungdomsuddannelse kan blive i kommunen.

De unge skal inddrages i udviklingen af spændende unge og studiemiljøer på deres præmisser, hvor det er godt at være ung sammen med andre unge. Vi skal også sikre ungdomsboliger, transport til og fra de større byer samt at inddrage de unge i beslutninger og fremtidsplaner for kommunen.

Mange unge vil fortsat søge mod de større byer for at studere eller ud i verden for at opleve. Dem skal vi ønske god tur. Men når de en dag er klar til at stifte familie, skal de komme tilbage og blive en ressource for området, fordi de har i frisk erindring, at Mariagerfjord Kommune er et trygt og godt sted at være barn og ung.


Kommentarer til artiklen:
Ja forebyggelse er alfa omega og det starter allerede hos de helt små børn og deres familie. Går det galt her, vil det oftest følge dem hele deres liv. At ændre på det, kræver jo at et flertal i kommunalbestyrelsen kan se ideen i det samt er VIDENDE om børns udvikling. Har du nogle ideer til, at ændre på manglen på uddannet personale eller måske alternativer til, at der er nok varme hænder til vores børn, Jeg er selv tidligere pædagog og har erfaring med børns behov hvor jeg mener der skal være uddannet personale for at tilgode se dette. Jeg er ikke meget for at foreslå flere uuddannede personaler med mindst en uddannet på en stue. Men samtidig må jeg desværre se i øjnene, at situationen i forhold til vores børn/børnebørn er så grel nu, at der må ske noget andet - i hvertfald i en overgangsperiode- indtil der er uddannet nok pædagoger.
Annette Andersen, 15-11-2021 16:42:24

Det er jo rendyrket socialauraisme, mere af det!
tut, 14-11-2021 16:31:46

De unge skal ikke blot medinddrages i beslutninger, der bør gives plads til Dem i byrådssalen.
Bent Bugge Herlevsen, 14-11-2021 12:18:06

Ser ud til I endelig finder den konservative tone....kalder dig Boris (positivt) Johnson.....godt at bringe den offentlige transport på sporet og kollegier (det glemte byrådet i den nuværende periode) og frivilligheden.
Hemmer , 14-11-2021 11:52:22


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev