Del på Facebook   Print siden

Derfor holder vi St. Bededag

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 7. maj 2020 kl. 17:00

Derfor holder vi St. Bededag
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Fredag d. 8. maj 2020 fejrer vi Store Bededag i Danmark. Den falder altid fredag før 4. søndag efter påske.

Nu om dage forbindes St. Bededag med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Folkekirken.dk fortæller:

Biskop indførte St. Bededag
Dagen er specielt dansk, og blev indført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger, og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.
Allerede aftenen før blev Bededagen indvarslet når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Folk skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde.

Varme hveder
Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Derfor spiser man altså varme hveder aftenen inden bededag. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Et falsk rygte
Rygtet fortæller at Bededag blev indført som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.
Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage.

Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededag, men kun store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Før Reformationen var der mange flere helligdage i Danmark end de 11, som vi har i dag. For man fejrede fx også konger og helgener. Men under Reformationen gjorde Martin Luther bl.a. op med helgendyrkelsen, og det betød, at mange af helligdagene blev afskaffet. Senere følte kongerne dog i urolige tider behov for at få folk bede for landet, og derfor blev der indført mange bods- og bededage igen.

I slutningen af 1700 tallet vurderede det danske kancelli så, at der igen var for mange helligdage. Man mente nemlig, at folk havde mistet respekten for dagene, og at de i stedet for bøn og kirkegang blev brugt til druk, spil og lediggang. Derfor fandt den seneste ændring i antallet af danske helligdage sted med Helligdagsreformen i 1770.

Og i oktober det år underskrev Christian den 7. forslaget om at afskaffe ni og flytte to af de eksisterende helligdage. Men store bededag var ikke én af disse 11 helligdage, og siden har man ikke ændre på antallet af helligdage i Danmark.

Til kirkegang og faste
I dag er Bededag nok for de fleste mennesker en dejlig fridag med varme hveder.

Men på Hans Baggers tid var store bededag ment helt bogstaveligt, og dagen var tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned.

Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Mariagerfjord og omegn
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Mariagerfjord og omegn
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
Mariagerfjord og omegn
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Mariagerfjord og omegn
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Mariagerfjord og omegn
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Mariagerfjord og omegn
Det summer af sol og sommer
Det summer af sol og sommer
Mariagerfjord og omegn
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Mariagerfjord og omegn
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Broen Mariagerfjord er klar med støtte til socialt udsatte børn/familier
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev