Del på Facebook   Print siden

Der dybt i dalen står et træ | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu

Her og Nu
Søndag 29. november 2020 kl. 15:00

Der dybt i dalen står et træ | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord?

Foråret 2020 har vist os - hvis vi ikke allerede vidste det - at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage.

Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte.

Denne sang hedder “Der dybt i dalen står et træ,” og er en lokal julesang om at finde og hente sit juletræ i skovene ved fjorden. Sangen er skrevet af Poul Chr. Arnbak i 2007

Der dybt i dalen står et træ
Tekst: Poul Chr. Arnbak
Melodi: “Jeg ved et lille himmerig” af Carl Nielsen


Der dybt i dalen står et træ,
det er så grønt og lille.
Se, ræven kryber lidt i læ,
den søger her det milde.

Det er et sjældent hem’ligt sted,
jeg må herind mig vove.
Trods frost og sne i dag tar ved
i fjordens vinterskove.

Jeg finder julens store ro
her dybt i vinterkulde.
Det lille barn bli’r født i tro,
snart kommer forårs fugle.

Og træet følger med mig hjem,
det står så smukt i stuen,
grønt krydrer duften venligt frem,
gult blafrer lys af luen.

Vi går om træet rundt i ring,
og synger til Guds ære.
Vi giver gaver, mange ting
til alle vore kære.

Nu Jesusbarnet fødes her
og følger med os alle.
Ved livets grønne træ vi ser,
det håb, der på os kalde.

Så træet kom fra fjordens bred
til fødselsfest i huset,
mens stjernen lyste med Guds fred
trods vinterstorme - suset.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Her og Nu
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Her og Nu
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Her og Nu
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Her og Nu
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Her og Nu
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Her og Nu
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Her og Nu
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
Her og Nu
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Her og Nu
Nye kostråd har klima på menuen
Nye kostråd har klima på menuen
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev