Annonce
Del på Facebook   Print siden

Den søde juletid er brandfarlig

Danmarkidag
Onsdag 6. december 2023 kl. 07:00

Den søde juletid er brandfarlig
Julehyggen kan ende brat, hvis ikke man er tilstrækkelig opmærksom. Brandskader fordobles i december, viser opgørelse fra Codan.


December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

Den søde juletid står for døren og med den følger hjertevarme – og lys. Det afspejler sig i antallet af ildebrande i danske hjem, der ifølge Codans skadesafdelings statistikker optræder mere end dobbelt så ofte i julemåneden end for eksempel november.

Codan opfordrer derfor til omtanke og forsigtighed i omgangen med levende lys, der ikke mindst optræder i forbindelse med juledekorationer, som ofte er meget letantændelige. Og ifølge skadesafdelingen ville mange af de brande, der opstår, relativt nemt kunne undgås.

”December og jul er normalt lig med hygge – men hyggen kan få en brat ende, hvis man ikke er opmærksom på de levende lys. Hvert år ser vi desværre en stor stigning i brandulykker, der kunne være undgået,” siger Henrik Bundgaard, der er koncerndirektør for Skadeservice i Codan.

Han tilføjer, at der de senere år har været en faldende tendens i antallet af brandulykker. Det kan hænge sammen med, at danskerne i øget omfang arbejder hjemme kombineret med en øget anvendelse af batteridrevet lys. Den positive kurve knækkede dog i opadgående retning i december sidste år, hvor vi blev mødt af meget høje energipriser. Det fik mange danskere til at søge mod alternative varmekilder, og derfor opfordrer Codan til stor forsigtighed med omgangen med varmekilder som eksempelvis bioethanol.

Ekstremt brandfarlig
”Flere søger varmekilder, som er forbundet med stor brandfare. Vi ved for eksempel, at Rigshospitalet sidste år oplevede en signifikant stigning i antallet af brandskader forårsaget af ikke mindst bioethanol, der er ekstremt brandfarlig. Det er en konsekvens af, at man søger alternative varmekilder, som man ikke har erfaring med,” påpeger Henrik Bundgaard.

Traditionelt er det juledekorationer i samspil med let antændelige materialer som duge og gardiner, der betyder, at brandvæsenet må kigge forbi. Og hvis der først går ild i et juletræ eller en dekoration, kan ilden hurtigt brede sig og skabe store ødelæggelser.

”Det er derfor en rigtig god ide at stille kalender- og adventslyset væk fra gardiner, juletræ og andet letantændeligt materiale som stof eller papir. Og så skal man sørge for, at kalenderlyset står solidt, så det ikke vælter, og altid huske at puste de levende lys ud, når man forlader rummet,” siger Henrik Bundgaard og anbefaler at følge disse råd:

• Benyt kun varmekilder indendørs, som er beregnet til det
• Forlad aldrig hjemmet med levende lys tændt
• Overvej at erstatte levende lys med LED-lys
• Installer røgalarm
• Hav vand til slukning i nærheden
• Anvend kun bioethanol i pejse eller ovne, der er beregnet til det
• Påfyld aldrig bioethanol, før beholderen er helt kold

Pas på tyven
Julen også højsæson for indbrudstyve, der udnytter, at mange er bortrejst. Her kan simple råd hjælpe med at holde tyven for døren:

• Lad lyset i stuen være tændt.
• Er du væk i længere tid, så bed naboen smide deres skrald i din skraldespand.
• Læg haveredskaber og stiger ind i skuret og afslås det. Mange indbrudstyve bruger de værktøjer, de finder omkring boligen.
• Anskaf en alarm.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Skal du rive ned eller renovere?
Skal du rive ned eller renovere?
Danmarkidag
Kan forårsage alvorlige ulykker: Disse vaner irriterer os mest i trafikken
Kan forårsage alvorlige ulykker: Disse vaner irriterer os mest i trafikken
Danmarkidag
Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Danmarkidag
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
Danmarkidag
Markant løft i servicefradraget i 2024
Markant løft i servicefradraget i 2024
Danmarkidag
Færre skader på skiferien
Færre skader på skiferien
Danmarkidag
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Danmarkidag
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Danmarkidag
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Danmarkidag
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev