Del på Facebook   Print siden

Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig

Her og Nu
Onsdag 28. oktober 2020 kl. 07:00

Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig
Foto: Danmarks Idrætsforbund


Af Klaus Hansen

Danmarks Idrætsforbund er taknemmelige for den økonomiske håndsrækning, som er en del af aftenens politiske aftale. Hjælpepakkerne får afgørende betydning for både bredde- og eliteidrætten.

Idrætten har været hårdt spændt for under corona-krisen, og med det sænkede forsamlingsforbud og de skærpede restriktioner, som blev meldt ud i fredags, går mange af DIF's forbund og foreninger en dyster tid i møde.

Derfor er der både glæde og lettelse over den aftale om økonomisk hjælp, som regeringen og et bredt flertal af folketingets partier har besluttet.

"Den økonomiske hjælp er ganske enkelt uvurderlig og meget kærkommen for idrætten bredt set. Vi vil derfor rette en meget stor tak til politikerne bag aftalen for, at de ser vores vej, nu hvor vi rammes af nye restriktioner" fastslår Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF.

Helt konkret har regeringen og aftalepartierne bl.a. bevilliget yderligere 150 millioner kroner til en udvidet nødpulje for de kommende tre måneder til DIF, DGI, DUF og Firmaidrætten. Pengene kan bl.a. hjælpe nødlidte foreninger med at opretholde driften i en tid, hvor man må skrue ned for aktiviteterne og dermed mister indtægter. Derudover er der afsat 50 mio. kr. til at forberede genstarten af foreningslivet.

Endelig har politikerne givet håndslag på at forlænge lang række kompensationsordninger frem til d. 31. januar 2021. Det gælder bl.a. de generelle kompensationsordninger til faste omkostninger og kompensationsordningen for arrangører.

"Med de økonomiske tiltag i ryggen holder politikerne hånden under en række af vores aktiviteter i en tid, hvor presset øges. Og det er vigtigt. Idrætsaktiviteterne har stor betydning for vores mentale og fysiske velbefindende, som kan være ekstra udfordret under en lang corona-krise. Samtidig glæder vi os over håndsrækningen på vegne af alle vores frivillige som hver eneste dag knokler for at skabe corona-tryg træning til glæde og gavn for os alle" understreger Morten Mølholm Hansen

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Advarsel: Jakobsen økologisk mørk pålægschokolade tilbagekaldes
Advarsel: Jakobsen økologisk mørk pålægschokolade tilbagekaldes
Her og Nu
Du Stemningsfulde Fjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Du Stemningsfulde Fjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Her og Nu
Destination Himmerland får projektmidler til grøn omstilling og bæredygtighed i turismen
Destination Himmerland får projektmidler til grøn omstilling og bæredygtighed i turismen
Her og Nu
Undgå indbrud i julen: Har du sikret tyvens foretrukne indgang?
Undgå indbrud i julen: Har du sikret tyvens foretrukne indgang?
Her og Nu
Ønsket om en røgfri fremtid samler nordjyderne
Ønsket om en røgfri fremtid samler nordjyderne
Her og Nu
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 47
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 47
Her og Nu
De fleste restriktioner lempes i Nordjylland
De fleste restriktioner lempes i Nordjylland
Her og Nu
Tilbagekaldelsen | Burgerboller med afdampning af ethylacetat
Tilbagekaldelsen | Burgerboller med afdampning af ethylacetat
Her og Nu
For få mennesker med sygdom i lungerne får diagnose og behandling i tide
For få mennesker med sygdom i lungerne får diagnose og behandling i tide
Her og Nu
Frostfælden kan klappe for mange nye sommerhusejere
Frostfælden kan klappe for mange nye sommerhusejere
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev