

Den kommende daginstitution i Hobro Nord får en skøn udsigt
Hobro og omegnTorsdag 11. marts 2021 kl. 08:50

Den er denne flotte udsigt som børn og voksne i daginstitutionen på Solvej 10 kan glæde sig til. |
Af Klaus Hansen
Børn og voksne øjner byens bedste udsigt
Børn og personale, der skal begynde i den nye dagsinstitution på Solvej 10 i Hobro, kan godt begynde at glæde sig. De kan nemlig se frem til en hverdag med en pragtfuld udsigt over fjordbyens tage.
Det er godt og vel ni måneder siden, at udvalgsformand Svend Madsen sætte spaden i jorden til det nye byggeri, der kommer til at huse 108 børn i alderen 0-6 år.
Svend Madsen glæder sig over, at byggeriet skrider planmæssigt frem på den højtliggende grund i Hobros nordlige ende.
- Alle børn fortjener gode, trygge og ikke mindst smukke rammer at udfolde sig i. Derfor er det dejligt at se, at vores nye institution på Solvej kommer til at byde på nogle gode rammer på en attraktiv grund med en af byens bedste udsigter, siger Svend Madsen.
Det er ikke kun børnene, der får glæde af de smukke rammer. Udvalgsformanden forventer også, at forældre og personale bliver begejstrede.
- Vi tror på, at attraktive og smukke rammer løfter vores stolthed og vores gode humør. Derfor lægger vi vægt på, at vores nybyggerier bliver både flotte og funktionelle inden for de økonomiske muligheder, som vi har til rådighed, fortæller Svend Madsen.
Byggeriet omfatter 1.351 m2 og den samlede byggesum er 36,4 mio. kr. Daginstitutionen kommer til at rumme 60 børnehavebørn, 20 flexpladser, 12 vuggestuebørn og 16 specialpladser.
Hvis byggeriet fortsætter med at forløbe planmæssigt vil den nye institution være klar til at slå dørene op for børn, forældre og personale i foråret 2022.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn
![]() Hobro IK byder tilskuere velkommen tilbage på DS Arena Hobro og omegn | ![]() | ![]() Dødsfald Holmgård Hobro og omegn |
![]() | ||
![]() Man bliver jo helt rundtosset af alt den omkørsel Hobro og omegn | ![]() | ![]() Gratis omvisning i Skyggebibliotekets Spejl Hobro og omegn |
![]() |
![]() Bilist overså knallert i højresving Hobro og omegn | ![]() | ![]() Bor du i Årets Landsby 2021? Hobro og omegn | ![]() | ![]() Hobro IK ansætter Anders Egholm og Jacob Friis til at styrke trænerteamet i Hobro IK Hobro og omegn |
![]() | ||||
![]() Dødsfald Hobro Hobro og omegn | ![]() | ![]() Thomas Andersen fylder 50 år Hobro og omegn | ![]() | ![]() Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter Hobro og omegn |
![]() |