Annonce
Del på Facebook   Print siden

Demenscenter Skovgårdens vinder pris for snild ide

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 23. november 2022 kl. 10:00

Demenscenter Skovgårdens vinder pris for snild ide
Foto: Til ære for fotografen giver plejecenterleder Dorthe Lynge Isaksen social- og sundhedsassistent Andy Nabiri en tur i Skovgårdens tandlægestol.


Tandlægestol åbner munden på mennesker med demens

Demenscenter Skovgårdens vinder pris for snild ide, der forbedrer dementes tandhygiejne.

Tandsmerter er ofte en træls følgesvend til en demensdiagnose. Det er nemlig svært at hjælpe mennesker med demens med at passe deres tænder. Nu har demenscenter Skovgården i Hadsund imidlertid hittet på en ny snild ide, der beredvilligt får dem til at åbne munden for både daglig tandbørstning og tandlægens kyndige behandling. Ja, faktisk er erfaringerne så gode, at Skovgården har fået en pris på årets Demenstopmøde, der løb af stablen i Fåborg.

På demenscentret har man simpelthen installeret en rigtig tandlægestol. Når først beboerne sætter sig til rette, viser erfaringerne, at munden automatisk går op.

- Når vores beboere sætter i stolen, får de en oplevelse af, at nu er de ved tandlægen og der skal man naturligvis åbne munden, så tandlægen komme til. Dermed kan vi børste deres tænder i ro og mag og beboerne kan få hjælp af tandlægen til tandrensning, siger Dorthe Lynge Isaksen, der er leder på Skovgården.

Hun glæder sig over, at tandlægestolen sparer de ældre for mange unødige smerter.

- Det er synd, når mennesker med demens må slås med ondt i tænderne. Derfor tog jeg en snak med kommunens overtandlæge om problemet. Sammen fik den ide at få en ægte tandlægestol på Skovgården. Det skulle vise sig at være en stor succes, siger Dorthe.

Stolen kan vippes tilbage og dermed kan tandlægen bedre kan komme til at kigge i munden og finde huller, som ellers ikke vil blive opdaget.

Det spiller også en stor rolle, at beboerne befinder sig i kendte omgivelser med mennesker de kender og har tillid til. Når tandlægen er på besøg sørger Skovgården musikterapeut for hyggelig musiceren, så beboerne slapper af, mens undersøgelsen og behandlingen finder sted.

På Skovgården håber Dorthe Lynge Isaksen, at tandlægestolen kan inspirere andre demenscentre i Danmark.

- Vi skal dele vores gode erfaringer på tværs af kommunegrænser, så de kommer alle mennesker med demens til gode. Derfor er jeg glad for, at vi løb med prisen for 'årets demensvenlige boligindretning'. Jeg ser det både som anerkendelse af vores indsats for give vores beboere et godt og værdigt liv og en måde at skabe opmærksomhed om den gode ide, slutter Dorthe Lynge Isaksen.






© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev