

Demenscenter Skovgården i Hadsund er blandt Danmarks fem bedste plejehjem
Mariagerfjord og omegnMandag 17. oktober 2022 kl. 11:57

Foto: Formand for Danske Seniorers Aalborg Kreds, Per Drejer, gratulerer plejecenterleder Dorthe Lynge Isaksen med Skovgårdens status som Nordjyllands bedste plejehjem. |
.
Flot skulderklap til musikalsk demensplejehjem
Demenscenter Skovgården i Hadsund er blandt Danmarks fem bedste plejehjem.
De spiller og synger på Demenscenter Skovgården, så det giver genlyd i det ganske danske land. Ja, faktisk kan det høres helt ind på Griffenfeldsgade i hjertet af København, hvor Landsorganisationen 'Danske Seniorer' huserer. Således har Danske Seniorer nomineret Skovgården til prisen som Danmarks bedste plejehjem. Her repræsenterer Skovgården Nordjylland.
Det er demenscentrets brug af sang og musik til at forsøde tilværelsen for beboerne, der er grunden til, at Skovgården nu er med i opløbet om den flotte pris i skarp konkurrence med fire andre danske plejehjem.
Demenscenter Skovgården er et fantastisk demensplejehjem, der gør meget med sang og musik. Musik er et vigtigt element i hverdagen og anvendes også, når borgerne har brug for at få skabt en atmosfære, hvor måltidet og den personlige pleje bedre skal lykkes, hedder det blandt andet i indstillingen.
På Skovgården ser plejecenterleder Dorthe Lynge Isaksen nomineringen som et flot skulderklap til personalet, der brænder for musik og sang.
- Sang og musik er en naturlig del af vores dagligdag. Vi spiller og synger for at skabe stjernestunder for vores beboere og som pædagogisk redskab i det daglige, når vi arbejder med den enkelte beboer. Her er det ikke kun vores dygtige musikterapeut, der trækker læsset, men hele personalet som brænder for sang og musik, fortæller Dorthe Lynge Isaksen
Ifølge Danske Seniorer er prisen som Danmarks bedste plejehjem en modreaktion på den negative omtale af ældreplejen, der præger mediedækningen.
- Vi er opsat på at bringe alle de steder frem i lyset, hvor både beboere og medarbejdere trives. 61 procent af danskerne føler sig utrygge ved måske en dag at skulle på plejehjem. Sådan må det ikke være, siger Per Drejer, der er formand for Danske Seniorers Aalborg Kreds.
Hjernens lykkemiddel
Ifølge Per Drejer er det ikke tilfældigt, at Danske Seniorer i år har særligt fokus på sang og musik.
- Musik er hjernens lykkemiddel. Mennesker, som er sygnet hen, kan pludselig huske lange sangtekster, synge, fløjte, holde rytmen og danse, når musikken spiller, siger Per.
Med nomineringen følger en "check" på 1.000 kr. til lidt hyggeligt i hverdagen og et flot diplom som synligt bevis. Per Drejer overrakte begge dele i forbindelse en festlig sammenkomst på Demenscenter Skovgården, der blev markeret med kransekage og bobler.
Nu skal dysten afgøres ved en afstemning på Danske Seniorers hjemmeside, der løber fra 14. til 31. oktober. Vinderen offentliggøres 11. november og løber Skovgården med laurbærerne får plejehjemmet en check på 20.000 kr. til fælles oplevelser for beboere, pårørende, frivillige og medarbejderne.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lørdagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer? - sidste chance for at nominere i dag Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Store danske navne til Sommersol i Bakkerne - en spændende ny festival ved Hobro! Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Terndrup Fjernvarme mister vand - tjek dit anlæg Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Dyrenes Beskyttelse: Drop foderbrættet og mejsekuglerne Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Seks medlemmer fra Nordjylland valgt til Realdanias repræsentantskab Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() SF redder udkantstilskud: Vigtigt gymnasielever i Nordjylland ikke får længere i skole Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Kulturskolens kor synger julen ind i Mariager Kirke Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Så er der atter spam mail i omløb Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 4,2 mia. kr. venter på danskerne - deadline for feriepenge nærmer sig. Har du tjekket? Mariagerfjord og omegn |
![]() |