Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dejlige pinsedage på Lille Vildmosecentret

Øster Hurup
Søndag 2. juni 2019 kl. 14:00

Dejlige pinsedage på Lille Vildmosecentret
Husk vi fejrer alle fædre på Farsdag den 5. juni


Vi elsker foråret og forsommeren – luften bliver lunere, alt springer ud og står i fuldt flor, dyrene får unger og der er en masse skønne fri- og helligdage, hvilket betyder mange glade gæster i mosen
.
Af Helle Schiønning

Har du lavet pinse-planer? Hvis ikke har Lille Vildmosecentret et par forslag til aktiviteter for hele familien, fortæller Katrine Elton Baisgaard.

.. for farmand er så rar

Onsdag den 5. juni – Grundlovsdag, fejrer vi også Farsdag.

Derfor får alle fædre gratis adgang til Lille Vildmosecentret denne dag. Så hvis du er i tvivl om, hvad far skal have i farsdagsgave, så giv ham en tur til Lille Vildmose – og endnu bedre, inviter ham med på en guidet tur til Østkystens 10 tårne.

Turen kører fra kl. 13.00-16.00 og har afgang fra Torvet i Øster Hurup (lige ved det nye tårn). Det koster 100 kr. pr. bil – så fyld bilen op og tag med guiden ud og blive inspireret til, hvor de bedste udsigtspunkter er i Lille Vildmose. Elgene har lige fået kalve, så der er chancer for at opleve de små kalve og måske se en kongeørn på vingerne. Billetter købes via centrets hjemmeside eller der betales kontant på dagen til guiden.
Vil du med en tur i skoven?

De guidede busture ind i Tofte Skov har indtil nu været en kæmpe succes og flere af turene har været helt udsolgte. Det nye Toftebakketårn er også en stor oplevelse og udsigten derfra over Tofte Mose er enestående. Torsdag den 6. juni er der igen mulighed for at komme med på tur, så hvis du endnu har denne oplevelse til gode er der her en opfordring til at booke en billet og sikre din plads. Der bookes billetter via centrets hjemmeside – husk I også kan bestille en sandwich inden afgang. Inkluderet i billetten er entré til Lille Vildmosecentret på dagen for jeres tur.

To dage med pinseaktiviteter

Vil du smage noget vildt? Søndag den 9. juni fra kl. 10.30 går vi i dybden med temaet Vild Mad og du kan være med. Vi skal flå fasaner og ænder og lære, hvordan bryster og lår skæres af. Vi tænder bål i centrets bålhytte og det lækre kød bliver sammen med friske grøntsager og ny plukkede ramsløg til den lækreste bålgryde.

Kom og vær med helt fra starten og giv en hånd med så vi sammen kan få lavet en lækker ret med naturens egne produkter og få lækre smagsprøver. Alle dage kan I naturligvis også købe pølser og brød, der tilberedes over gløderne, og får maven helt mæt.

2. pinsedag den 10. juni kører vi guidet tur i Elgenes Land. Sammen med guiden skal vi rundt i Mellemområdet for at spotte de 16 elge, de nye elgkalve og de mange krondyr. Vi kører med radioguidning, hvor I via jeres egen bilradio kan få guidning under hele turen. Undervejs vil der være flere stop ved udvalgte udsigtstårne og pavilloner i området. Turen starter kl. 10.30 fra Lille Vildmosecentret og slutter igen 12.30.

Lille Vildmosecentret har åbent alle dage fra kl. 10.00-17.00. Der er mulighed for, at spise frokost i vores hyggelige Café Soldug eller medbringe en madkurv, som kan nydes udenfor eller i madpakkerummet. Bålet er også tændt i bålhytten, hvor I kan købe en pølse og riste over gløderne imens i nyder varmen. Vildsvinene bliver fodret kl. 11.15, 13.15 og 15.15 i Det Vilde og Tørvetoget triller kl. 12.00 og 13.130 – køb billet og hop med ombord.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev