Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Debatten om friskoler set fra en friskole

Debatsiden
Tirsdag 4. juni 2019 kl. 06:30

Debatten om friskoler set fra en friskole
Henrik Bjerre


Nu har vi igennem valgkampen hørt nogle politikkere, fremføre argumenter om friskoler, konsekvenserne ved at skære i statstilskuddet, hvilke skoler tager et socialt ansvar samt i hvilken grad det sker...
.
Af Henrik Bjerre – Lindalsbakken 10, 9560 Hadsund
Formand for bestyrelsen, Vindblæs Friskole i Mariagerfjord Kommune

Debatten er set fra min sofa fyldt med forkerte antagelser og misforståelser for måden de frie skoler drives på og hvilke lovmæssige rammer de er underlagt. Derfor vil jeg her, med udgangspunkt i Vindblæs Friskole, fremlægge hvordan et lavere tilskud, vil påvirke en typisk dansk friskole langt fra Slotsholmen.

Friskolernes tilskud, også kaldet koblingsprocenten, var i perioden 1995 – 2010 på 75, hvorefter den blev gradvist sænket til 71% i 2014 og 2015. Hvorefter den blev sat op igen til de oprindelige 75%. I 2018 blev der afsat yderligere én procent til inklusions formål. Det er derfor misvisende når der siges, at koblingsprocenten normalt har været på 71 og da der er tale om en procentvis kobling til udgifterne i folkeskolen, bliver friskolernes også ramt, når folkeskolen skal spare.

Det vil måske overraske nogle, at vi som friskole faktisk har inklusionselever. Her har Vindblæs Friskole efterhånden som koblingsprocenten er steget, øget indsatsen for inklusion og fagligt svage elever. Skolen sigter især på at få fanget faglige svagheder tidligt i indskolingen. Vi forventer helt at undgå støtte til en del af de elever, senere i deres skoletid. Det har dog økonomiske konsekvenser.

I 2018 modtog skolen ca. 210.000 kr. for inklusionstiltag og støtteundervisning, det inklusiv den førnævnte ene procent. Det har skulle dække mere end en fuldtidsstilling for faste støttende tiltag i forskellige klasser, hertil kommer omkostningerne til fagstøtte, primært i dansk og matematik. Enhver kan regne ud, at der her er tale om et bragende underskud. Men vi har taget et bevidst valg om at løfte vores del af udfordringerne.

Det er korrekt at de fleste friskoler klarede sig igennem de to år med den lave koblingsprocent. Men for mange, skoler, betød det at vi måtte sænke kvaliteten i vores undervisning ved nedskæringer i personalet. Det ramte især de svageste elever, da det rammer færrest at skære i den støttende undervisning.

Med argumenter om at friskolerne blot kan køre med underskud og låne til driften, har man ikke har sat sig ind i lovgivning og regler på området, da undervisningsministeriet kan ikke acceptere, at en friskole kører med underskud. Allerede efter første år skal skolen kunne godtgøre hvordan et fremtidigt overskud sikres. Gøres dette ikke tilfredsstillende, vil skolen blive sat under administration. Kan den fortsat ikke drives uden underskud, vil den blive tvangslukket.

Det vil samtidig være svært at låne til den almindelige vedligeholdelse, når skolen forventer at køre med underskud, uden udsigt til at få vendt situationen. Samtidig vil det for mange små friskoler på landet, ikke være muligt at låne med bygningerne som sikkerhed, da ejendomsmarkedet her ikke kan sammenlignes med de store byer.

Det er noget sludder, når det fra politisk side fremføres at det ikke vil have konsekvenser at sætte egenbetalingen op, da det stort set kun er det mest velstilledes der vælger en friskole. Mange friskoler, har det som grundlæggende værdi, at sikre mangfoldighed og evne til at kunne tiltrække elever fra alle samfundslag. Det er derfor vigtigt for skolerne, at kunne holde egenbetalingen på et niveau, hvor alle familier kan prioritere deres børns fremtid og lade dem indskrive på en friskole. Det er også grundet til praksis med søskenderabat. Typisk er det sådan, at der betales fuld pris for det første barn, halv pris for andet og efterfølgende søskende er gratis. Som sidste håndsrækning for familier med de svageste økonomier, kan der søges fripladstilskud.

Med søskenderabatterne indregnet, vil det betyde at egenbetalingen pr. barn vil stige væsentligt mere end de par hundrede kroner, der er blevet nævnt i debatten. Jeg vil anslå at familier med børn på vores skole, vil skulle finde op til 11.000 kr. ekstra årligt. Det er mange penge og vil betyde, at de svageste familier bliver tvunget til at flytte deres børn til en folkeskole og mister muligheden for at vælge det de mener er bedst for deres børn. Samtidig vil de økonomiske konsekvenser for skolen blive forstærket, da statstilskuddet følger skolens elevtal.

Der vil også være skoler, der vil forsøge at spare sig ud af krisen gennem afskedigelser. Det vil i høj grad gå ud over den støttende undervisning, hvilket igen vil ramme de svageste elever. Argumentet om, at de frie skoler ikke tager et socialt ansvar, bliver så en selvopfyldende profeti, der så igen kan bruges som argument for yderligere besparelser på området.

Uanset hvad vil en reduktion af koblingsprocenten betyde, at nogle friskoler vil blive lukket. Det vil i høj grad ramme de små lokale samfund, hvor skolen er det naturlige samlingspunkt.

Det seneste kludetæppeforslag fra Socialdemokratiet, at skoler i visse områder, eller skoler der tager et socialt ansvar skal friholdes fra en reduktion af koblingsprocenten, holder ikke. Det vil være administrativt tungt og vil ikke give de ca. 350 mio. kr. man mener kan overføres direkte til folkeskolerne. Der findes friskoler i alle kroge af landet der tager et stort socialt ansvar. Det vil fortsat ramme skævt og være en glidebane der vil føre til utryghed på de enkelte friskoler og herved afholde dem fra at investere i gode læringsmiljøer og dræbe tiltag der kan forbedre undervisningen.

Vi har brug for gode skoler, folkeskoler som frie skoler. Desværre ligger folkeskolen som politikkerne har redt og jeg fuldstændig enig i, at folkeskolen skal styrkes. Det er meget naturligt, at når man har nedbrudt noget, skal det genopbygges, hvis det skal blive godt. Men at det skal ske på bekostning af de gode undervisningstilbud friskolerne kan tilbyde vil være ødelæggende. Ikke mindst landets kommuner, der, ifølge Dansk Friskoleforening, vil se ind i en samlet merudgift på 600 mio. kr. årligt, hvis Mette og Mattias’ drømme om at flytte 50.000 elever til folkeskolen. Forslaget med at ødelægge friskolernes økonomi må betragtes som ideologisk varm luft, der ikke vil give folkeskolen det løft den fortjener.

Derfor kære politikkere, når krydset er sat krydset grundlovsdag, tænk over om I ønsker at nedbryde den mere end 160 år gamle skoletradition med folkeskoler og frie skoler, der sammen giver danske familier frihed til at vælge det bedste tilbud for deres børn, som er hensigten i Danmarks grundlov §76.



Kommentarer til artiklen:
Tak for dette super indlæg. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at fastholde koblingsprocenten hvor den er. Og værne om friheden til at være friskole. mvh Jens-Henrik Kirk (C)

Jens-Henrik Kirk, 04-06-2019 12:46:13

Tak for dette super indlæg. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at fastholde koblingsprocenten hvor den er. Og værne om friheden til at være friskole. mvh Jens-Henrik Kirk (C)

Jens-Henrik Kirk, 04-06-2019 12:46:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Debatsiden

Lad os sammen gøre Nordjylland mere erhvervsvenlig
Lad os sammen gøre Nordjylland mere erhvervsvenlig
Debatsiden
Dette års analyse af kommunernes erhvervsvenlighed var noget af en mavepuster for Nordjylland. Thisted lå i toppen, Morsø i midten og resten af kommunerne i den mindre erhvervsvenlige halvdel....
LÆSERBREV: Vi har en søn som er lettere udviklingshæmmet og 43 år | Vores historie om vores søn Thomas
LÆSERBREV: Vi har en søn som er lettere udviklingshæmmet og 43 år | Vores historie om vores søn Thomas
LÆSERBREV
Vi kæmper i en sag med vores biologiske søn - Han er 43 år og lettere udviklingshæmmet. Vi har brug for at blive hørt - det er en forfærdelig sag/historie...
Dansk Byggeri Nordjylland ser frem til samarbejdet med lokale ministre og landspolitikere
Dansk Byggeri Nordjylland ser frem til samarbejdet med lokale ministre og landspolitikere
Debatsiden
Mette Frederiksen har nu præsenteret sin nye regering, der foruden hende selv har tre nordjyske ministre...
Få nu ryddet de sten af vejen
Få nu ryddet de sten af vejen
LÆSERBREV
Turisterne er så småt begyndt at indtage feriebyen Øster Hurup. Både de som lejer sig ind i feriehuse eller blot kommer kørende i bil eller på cykel igennem byen, men det flyder med sten på Kystvejen....
LÆSERBREV | JEG KONDOLERER!!!
LÆSERBREV | JEG KONDOLERER!!!
Debatsiden
Den aktive initiativgruppe, som over de seneste mange måneder, har arbejdet på, at få en friskole på benene i Skelund, erklærede på et borgermøde i Skelund Midtpunkt mandag aften friskolen for død!!
Debat: Ingeniørerne bliver nogle af vor tids største helte
Debat: Ingeniørerne bliver nogle af vor tids største helte
Debatsiden
Klimaforandringerne er en af de største udfordringer menneskeheden har stået over for.
Debatten om friskoler set fra en friskole
Debatten om friskoler set fra en friskole
Debatsiden
Nu har vi igennem valgkampen hørt nogle politikkere, fremføre argumenter om friskoler, konsekvenserne ved at skære i statstilskuddet, hvilke skoler tager et socialt ansvar samt i hvilken grad det sker...
Jens-Henrik Kirk: Konservative er det grønne parti med den stærke sociale profil
Jens-Henrik Kirk: Konservative er det grønne parti med den stærke sociale profil
Debatsiden
Der er 2 primære årsager til at jeg blev Konservativ. Hensynet til de svageste i vores samfund. Det uanset om det er børn, handicappede, psykisk syge eller hjemløse. Og hensynet til vores klima....
Debat: Er jorden overbefolket?
Debat: Er jorden overbefolket?
Debatsiden
Miljøbekymringerne kender ingen grænser, man glemmer helt at tale om den stigende overbefolkning som bærer en stor del af ansvaret for ulykken.
Klimadebatten
Klimadebatten
Debatsiden
Ved valgtræffet på Hobro Gymnasium mandag aften oplevede vi igen, at klimaet fyldte ret meget og det var specielt de unge der deltog i debatten, der gav udtryk for en stor bekymring....
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev