Del på Facebook   Print siden

Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej

Debat
Fredag 15. marts 2024 kl. 12:00

Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej

Indsendt af: Theresa Berg Andersen, mf for SF i Nordjylland, og Kirsten Normann Andersen, SFs sundhedsordfører

Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej

Folk som bor i landdistrikterne og de mindre byer skal have et ordentligt lægetilbud. Det er et fælles ansvar at sikre lægedækningen i hele landet, men det kan ikke overlades til udenlandske sundhedsvirksomheder.

Det viser DRs afsløringer om Alles læge med al tydelighed.

En lægepraksis er en sikker forretning, og ingen praktiserende læger behøver at gå sultne i seng. Alligevel har det i de seneste år været svært at rekruttere læger nok til lægepraksis i yderområderne, og netop lægemangel er den egentlige grund til, at der er skabt grobund for konstruktioner, hvor koncerner overtager lægeklinikker.

Det har ikke været til patienternes fordel.

En af konstruktionerne har DR Kontant nu hevet frem i lyset, og hverken moral eller faglighed kan tåle at blive tryktestet i DR Kontant udsendelsen om stråmandsklinikker. Det er skammeligt, at Alles Læge koncernen i den grad har stukket snablen i de offentlige sundhedskasser og tager sig betalt for undersøgelser og behandlinger, som patienterne slet ikke har modtaget, og nok også gerne ville være fri for. Men endnu mere bekymrende, at en fasttakst for patienter med kroniske sygdomme har resulteret i en opfordring til at se dem mindre.

DR Kontant afslører, hvordan Alles Læge styres og kontrolleres af en sundhedskoncern, som åbenlyst har mere fokus på penge end på sundhed. Det er måske ikke så mærkeligt, for mens det er den enkelte læge, som selv står på mål for fagligheden i egen klinik, så har koncernerne kun fokus på at tjene penge. Alles Læge er opkøbt fra en tidligere koncernejer, som måske allerede har skummet fløden – så nu må Alles Læge vride konceptet for at få den ønskede fortjeneste. Det gør de så ved at lade sygeplejersker overtage lægeopgaver – og altså også ved at snyde med opkrævninger for ydelser, som ikke er foretaget.

Manualerne har vi set før – på tandlægeområdet, hvor koncerner også udarbejdede instruktioner om at udføre et bestemt antal behandlinger – eks. fyldninger, paradentosebehandlinger m.v. hvor patienterne ikke selv har en chance for at kontrollere, om behandlingen er nødvendig eller rigtig. Det indeholder alt det, som får os til at miste den tillid, som er så vigtig for et velfungerende sundhedsvæsen.

Regionerne efterlyser nu bedre mulighed for kontrol. Vi foreslår, at vi gør op med koncerner, som kun har interesse i at tjene penge, og som på ingen måde står til ansvar for den faglige kvalitet. Regionernes adgang til patienters journaler vil ikke i sig selv give et retvisende billede af, om en behandling er givet eller ej. Og sådan en kontrolinstans vil heller ikke være i stand til at afsløre koncernernes instrukser om at tage betaling for tillægsydelser – eller ophøre med at kontrollere behandling af kronikere.

Alles læge viser med al ønskelig tydelighed, at pengene vægter mere end patienternes sundhed. Derfor bliver vi også nødt til at tale om højrefløjens evindelige påstand om, at den private sektor er mere effektiv og at konkurrence øger kvaliteten.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev