Del på Facebook   Print siden

Debat: Dansk Fjernvarme og SYNERGI: Fyr de sorte fyr og inviter den grønne varme indenfor

Debat
Søndag 15. oktober 2023 kl. 17:00

Debat: Dansk Fjernvarme og SYNERGI: Fyr de sorte fyr og inviter den grønne varme indenfor

Indsendt af: Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, og Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI

Debat: Dansk Fjernvarme og SYNERGI: Fyr de sorte fyr og inviter den grønne varme indenfor

Måske bor du i en af de 35.000 boliger i Region Nordjylland, der opvarmes med sort olie eller gas. Hvad skal der ske med fyret, hvis det skal udskiftes i morgen? Al grøn logik peger i retning af, at fyret skal udskiftes med en varmepumpe eller fjernvarme. Det er de mulige varmekilder, der forurener mindst og på sigt bliver helt grønne, mens olie og naturgas er og bliver fossile energikilder, der hurtigst muligt skal helt ud af vores energisystem.

Men som reglerne er nu, kan man sagtens erstatte det udtjente fossile fyr med et nyt. Et sådan fyr kan holde helt op til 30 år. Så hvis du skifter dit fyr i morgen, kan det potentielt holde 18 år længere end Folketingets ambition om en naturgasfri opvarmning af boliger i 2035. Og otte år længere end regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045. Regeringen forventer, at der i 2035 fortsat vil være 110.000 aktive gasfyr til boligopvarmning. Derfor giver det ingen mening, at det fortsat er muligt at sætte nye fossile fyr op med årtiers holdbarhed.

Støt overgangen til grøn varme

Vi foreslår derfor et totalt stop for installation af nye olie- og gasfyr fra 2025. Derudover bør der stilles krav om, at olie- eller gasfyret skal udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe, når en bygning bliver solgt eller udlejet. Samtidig anbefaler vi at øge og fremrykke midlerne i Varmepumpepuljen, der lige nu løber til og med 2026, så de i alt 520 mio. kr. kan komme ud og arbejde allerede fra næste år. Vi foreslår også, at den tomme fjernvarmepulje fyldes op, så de projekter, der har fået afslag, alligevel kan få støtte. Og at Fjernvarmepuljen lever videre fra næste år med nye midler i stedet for som planlagt at lukke ved årets udgang. Sidst mener vi, at de statslige, regionale og kommunale bygninger skal vise vejen i den grønne omstilling og sætte et endeligt punktum for fossil opvarmning i 2028.

Forslagene bidrager til det, den grønne omstilling grundlæggende handler om: At sætte den sorte energi uden for døren og invitere den grønne ind. Kombineret med afkoblingsordningen, der gør det billigere at skifte fra gasopvarmning, gør forslagene det mere attraktivt at gå fra sort til grønt. De grønne alternativer til naturgas og olie resulterer meget ofte også i en lavere energiregning og styrker vores uafhængighed af energiimport fra et land som Rusland. Det er med andre ord svært at finde gode argumenter for ikke at fyre de sorte fyr.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Tilsidesætter Mariagerfjord kommune den gode forvaltningsskik?
Læserbrev: Tilsidesætter Mariagerfjord kommune den gode forvaltningsskik?
Debat
Debat: Stop svineriet med dåser i naturen
Debat: Stop svineriet med dåser i naturen
Debat
Læserbrev: Når sociale medier tager magten
Læserbrev: Når sociale medier tager magten
Debat
Debat: Stor politisk sejr: EU indleder sag mod briterne
Debat: Stor politisk sejr: EU indleder sag mod briterne
Debat
Læserbrev: Alternativ login til Borger.dk
Læserbrev: Alternativ login til Borger.dk
Debat
Læserbrev: Slagterimedarbejdere og andre afskedigede skal have en chance til
Læserbrev: Slagterimedarbejdere og andre afskedigede skal have en chance til
Debat
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev