Annonce
Del på Facebook   Print siden

De unges nytårsforsæt står i bæredygtighedens navn

Danmarkidag
Mandag 2. januar 2023 kl. 07:00

De unges nytårsforsæt står i bæredygtighedens navn
Carla Emilia Andersen Foto: DBA


De unges nytårsforsæt står i bæredygtighedens navn

Nytårsforsætterne for 2023 begynder at presse sig på. Og mens det for nogen gælder om at smide et par kilo eller kvitte smøgerne, er det for mange unge begyndt at handle om vaner, der går ud over klodens
ressourcer.

Mere end hver tredje unge mellem 18 og 30 år har nemlig et nytårsforsæt med bæredygtigt fortegn, viser årets Genbrugsindeks. Fx vil 19 procent skære ned på kødforbruget.

Mød 23-årige Carla Emilia Andersen, der i 2023 gerne vil være endnu bedre til at give brugte ting nyt liv.

Jeg vil stoppe med at ryge. Jeg vil begynde i fitness. Jeg vil ikke spise sukker i hverdagen. Nytårsforsæt tager ofte udgangspunkt i den enkeltes sundhed og velbefindende, men noget tyder på, at klodens fremtid også
er begyndt at vinde indpas i danskernes nytårsforsæt.

I hvert fald hos de unge.

Mere end hver tredje unge mellem 18 og 30 år har nemlig et nytårsforsæt med fokus på klima og bæredygtighed. Det viser årets Genbrugsindeks fra DBA. For hele befolkningen gælder det hver fjerde.

”Vi ved, at de unge er helt fremme i skoene, når det kommer til bæredygtigheds- og genbrugsagendaen.
Det ser vi afspejlet i alle hjørner af årets Genbrugsindeks. Fx svarer halvdelen af den samlede danske befolkning, at de gerne vil leve mere bæredygtigt, mens det gælder hele 67 procent af de 18-30-årige. Og
det er virkelig fedt at se, at de gode intentioner ligefrem kommer til udtryk i deres nytårsforsæt,” siger Julie Schoen, der er talsperson for DBA.

19 procent af de 18-30-årige har som nytårsforsæt at skære ned på kødforbruget, 16 procent vil cykle eller tage det offentlige frem for bilen, og 11 procent vil købe mere genbrug frem for nyt. For resten af
befolkningen gælder det henholdsvis 13 procent, 10 procent og 7 procent.

Win-win at spare penge, mens man er bæredygtig

En af de unge, der i år har et nytårsforsæt med bæredygtigt fortegn er 23-årige Carla Emilia Andersen, der bor på Frederiksberg.

”Mit nytårsforsæt er selv at lave endnu flere ting ud af genbrugs-materialer frem for at købe det fra nyt. Om det så er smykker, tøj eller møbler. Fx vil jeg gerne sy en jakke af et genbrugsuldtæppe, jeg har fundet.

Derudover vil jeg fortsat købe brugt, når det er muligt,” siger hun.
Carla Emilia Andersen er generelt meget opmærksom på at leve bæredygtigt, og hun går tit på genbrugsshopping. En tendens, hun også mærker i sin omgangskreds. For det er win-win, når man er
bæredygtig og samtidig tjener penge.

”Jeg synes generelt mange unge, også blandt mine venner, køber genbrug. Der er mange penge at spare ved at være bæredygtig, og det ved jeg også har en indflydelse på, at mine venner køber genbrug, spiser
mindre kød og cykler rundt i byen,” slutter Carla Emilie Andersen.
´
Set i lyset af tallene fra Genbrugsindekset har Julie Schoen fra DBA et nytårsønske:

”Jeg håber, at endnu flere vil lave nytårsforsæt, der ser ud over egen næsetip. Og jeg , at nytårsforsætterne bliver sagt højt, så ens omgangs-kreds og familier også bliver mindet om, hvor vigtigt det er, at vi tænker på fremtiden og ikke bare os selv,” siger Julie Schoen.

Tal fra Genbrugsindekset 2022:

Har du haft et eller flere af følgende nytårsforsæt:
Skære ned på dit kødforbrug: 13% (18-30 år: 19%)
Cykle eller tage det offentlige til arbejde fremfor bilen: 10% (18-30 år: 16%)
Købe mere genbrug frem for nyt: 7% (18-30 år: 11%)
Flyve mindre: 6% (18-30 år: 8%)
Ingen af ovenstående: 70% (18-30 år: 57%)
Ved ikke: 5% (18-30 år: 7%)
50 procent af danskerne vil gerne leve mere bæredygtigt (18-30-årige: 67%)

Om Genbrugsindekset 2022:

Hvert år udarbejder DBA et genbrugsindeks, der kortlægger danskernes genbrugsvaner. DBA har kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000
repræsentative respondenter og analyseret brugeradfærden på DBA.

Data er indsamlet via Epinions panel i perioden 25. februar til 7. marts 2022.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev