De store kulfyrede kraftvarmeværkers æra er snart slut

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 23. november 2017 kl. 11:00

Arkivbillede

Det har været en meget våd sommer. Ude i den store verden ser det ud som om katastroferne hober sig op...
.
Af Klaus Hansen

Kan det virkeligt passe at det er ved at ske? Er der flere og flere storme og oversvømmelser der, hvor vi bor. Er alt det vi ser på TV så meget anderledes end set før? Er vintrene begyndt at blive varmere med regn og ingen sne? Oplever vi foråret lidt tidligere hvert år?

Er det virkeligt alt sammen et tegn på, at den menneskeskabte globale opvarmning vender op og ned på alt. Noget bør der gøres – det kan ikke blive ved snak, møder og utallige internationale konferencer. Er det for sent at tage skeen i den anden hånd og standse denne foreteelse? Det skader vor klode og de levemåder og kulturer, der er opstået på den.

Skyldes det den såkaldte drivhuseffekt? Atmosfæren agerer som et usynligt, skærmende skjold rundt om jorden. Atmosfæren tillader solens stråler at komme ind, og den holder på varmen. Uden en atmosfære ville, det hurtigt blive hundekoldt, fordi solvarmen med det samme ville blive kastet tilbage og efterlade jorden i en arktisk kulde. Atmosfæren har samme funktion som ruderne i et drivhus. Derfor hører vi ofte udtrykket ”drivhuseffekten”.

Tvivl bør komme miljøet til gode
Man kan debattere i uendelighed om denne effekt er en del af naturens gang, eller om den er menneskeskabt. Har man imidlertid mistanke om, at det er begge dele med en accelererende effekt som resultat, er der et væsentligt argument, som er svært at tilbagevise. Tvivl bør altid komme miljøet til gode. Det skader ikke at forebygge fremfor at lade stå til og handle i sidste øjeblik.

Den store synder er afbrændingen af kul og udledningen, der leder til udledningen af CO2. hertil kommer nedsmeltningen af den arktiske tundra, der leder til udledning af store mængder metangas.

Derfor er det på tide at se på andre og mere vedvarende energiformer, der er mere miljøvenlige. Kul, olie og naturgas blev til i forbindelse med geologiske processor, der foregik på samme tid med Jordens dannelse for over millioner af år siden. Processen, hvor de fossile brændsler blev til, foregik så langsomt, at man i et dagsaktuelt og kortsigtet perspektiv ikke kan se dem som en energikilde, der vil kunne forny sig selv, inden den er sluppet op.

Man kunne så pege på atomkraften som er afhængig af uran eller thorium. Her er der imidlertid også tale om grundstoffer i begrænsede mængder. Energi skabt ved hjælp af atomkraftværker medfører ikke en udledning af CO2, desværre skaber de radioaktivt affald. Ulykkerne på a-kraft værker i Sovjetunionen, USA og Japan gør ikke denne energikilde særlig attraktiv.

Ud med kul ind med gas og biobrændsel
Den energipolitiske målsætning er, at Danmark i 2050 skal være helt uafhængig af kul, olie og naturgas i 2050. Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i forhold til 1990, og allerede i 2020 er det hensigten, at 30 % af vores samlede energiforbrug og halvdelen af vores elforbrug skal komme fra vedvarende energi. Allerede i dag fylder vedvarende energi ud i det samlede billede af energiforsyningen. De primære vedvarende energikilder er primært vind, biomasse og biogas. Det forventes, at sol og jordvarme i fremtiden vil indtage en stadig større rolle.

Torsdag d. 16/11 skrev den danske regering Danmark sammen 18 andre lande under på aftalen ”Global Alliance to Power Past Coal”. Målsætningen er hermed den, at Danmark fra 2030 ikke mere vil anvende kul som brændstof i forbindelse med fremstilling af varme og strøm. Den globale aftale er en fælles erklæring om, at kullet skal udfases helt i den danske energiforsyning inden 2030.

At det langt om længe er kommet hertil skyldes ikke mindst, at der er god økonomi i at gå over til vedvarende energi. Priserne er for nedadgående. I dag er vi nået til det punkt, hvor havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark.

Beslutningen har været længe undervejs. Den danske energisektor har historisk set været funderet på de kulfyrede værker som en central del af el- og varmeforsyningen. Siden årtusindskiftet er der imidlertid sket en ambitiøs omstilling, hvor kul erstattes med bæredygtig biomasse på de fleste værker.

Allerede i dag er det sådan, at de fleste store kraftvarmeværker i Danmark er i gået i gang med helt at fjerne kullet som energikilde. Det er på mange værker sådan, at man vil udfase kullet så tidligt som i 2023, og lade det erstatte med bæredygtig biomasse. Kun Ørsteds Esbjergværk og de kommunalt ejede Fynsværket og Nordjyllandsværket fyrer fortsat med kul.

Kraftvarmeværkerne leverer således strøm og fjernvarme til danskerne, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Vedvarende energi
Et er naturligvis, hvad man beslutter sig for i forbindelse med centrale kraftvarmeværker, noget andet er hvad man beslutter sig for i husholdningerne. Også her er der en voksende erkendelse af, at det kan betale sig at skrotte utidssvarende centralvarme baseret på oliefyr og erstatte den med alternative energiformer.

Når det fortsat er sådan, at en fjerdedel af de danske husstande ikke har fjernvarme, er der fortsat mange hjem, der opvarmes med oliefyr. Her er man meget sårbar m.h.t. svingende oliepriser, ligesom man skal præstere store engangsbetalinger, når olietanken skal fyldes op. Derfor kan det være en god ide gå over til naturgas eller biobrændselsanlæg. Biobrændsler er overkommelige i boliger i områder uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Der er god økonomi i at lade elvarme og oliefyret centralvarme erstatte med disse løsninger.

Biobrændsel omfatter træ, halm, biologisk nedbrydelige produkter (korn, skaller, kerner og frø) og biogas og affald. I enfamiliehuse opvarmer man ofte med træ, f.eks. i form af brænde, træflis eller træpiller. Halm, korn m.v. bruges desforuden i visse ejendomme på landet. Affaldsforbrænding er ulovligt i private anlæg.

I forbindelse med biobrændsel er der tale om to energiteknologier:
- Biobrændselskedler (også benævnt træpillefyr), der opvarmer huset og producerer varmt vand, ganske som et almindeligt centralvarmeanlæg

- Brændeovne og træpilleovne, der opvarmer enkelte rum og fungerer som supplement til anden opvarmning.

Hertil kommer andre former som f.eks. naturgas, varmepumper, jordvarme og solenergi eller fotovoltaiske anlæg, hvor sidstnævnte ikke kan stå for den fulde opvarmning, men skal betragtes som supplerende i forbindelse med opvarmning af brugsvand og i øvrigt fremstilling af el.

< Nyere nyhed Ældre nyhed >

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris Mariagerfjord og omegn		Sæsonstart og lokalbrag på Als stadion Mariagerfjord og omegn

Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub Mariagerfjord og omegn		Chutinan, Natalia og Eden baner vejen for nyt uddannelsestilbud Mariagerfjord og omegn

Kritisk mangel på sælgere af Lillebror Lotteriet i Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn	Standerhejsning hos HBF ungdom Mariagerfjord og omegn	Mælkedrengen fra Aalykke er årets Skelunder 2023 Mariagerfjord og omegn

Kvinder & Golf hos Mariagerfjord Golfklub Mariagerfjord og omegn	Mariagerfjord Kommune vil med på UNESCOS verdensarvsliste Mariagerfjord og omegn	HIK- Rosendal: Vi ses hos Home Hobro Mariagerfjord og omegn

De store kulfyrede kraftvarmeværkers æra er snart slut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev