Del på Facebook   Print siden

De fem typiske sommerskader: Sådan passer du på de mindste

Mariagerfjord og omegn
Fredag 23. juli 2021 kl. 10:00

De fem typiske sommerskader: Sådan passer du på de mindste
Foto: Alm. Brand


Af Klaus Hansen

De fem typiske sommerskader: Sådan passer du på de mindste

I sommerferien kommer mange børn til skader under udendørsaktiviteter. Alm. Brand giver her en række gode råd, så de små kommer sikkert igennem sommeren.

Sommerferien har for alvor taget fat i det danske land, og selvom det er en dejlig og afslappende tid, ser forsikringsselskabet Alm. Brand, at flere børn kommer til skade under sommermånederne end resten af året.

Hos Alm. Brand har man allerede oplevet en stigning under sommerferien.

"Vi plejer at have ekstra travlt hen over sommeren, og i år er ingen undtagelse, da flere holder sommerferie i Danmark og kaster sig over udendørsaktiviteter og leg," siger Brian Wahl Olsen, direktør for Skadepartnerskaber og Forebyggelse i Alm. Brand.

Under sidste uges hedebølge så forsikringsselskabet også flere tilfælde af børn, der kom til skade.

"Mange var ude og nyde det gode vejr i sidste uge, og det resulterede også i flere ulykker. Vi er altid klar til at rådgive og hjælpe vores kunder, og ulykkesforsikringen dækker som udgangspunkt, hvis uheldet er ude," siger Brian Wahl Olsen.

Trampolin er storsynder

Trampolinen er en af de store syndere, når det kommer til ulykker hos børn. Størstedelen af ulykkerne sker for børn i alderen 5-9 år, og de kommer især galt af sted, når de hopper flere på samme tid.

"Trampolinen er blevet fast inventar i baghaven, og derfor ser vi også mange uheld her. Det er en sjov måde at lege med sine venner på, men man skal være forsigtig. Hop kun én ad gangen og husk sikkerhedsnet," siger Brian Wahl Olsen.

Udover trampolinskader er der også flere faldskader på løbehjul og rulleskøjter, samt børn der kommer til skade på haveredskaber, der er i børnehøjde.

"Vi ser tit, at børn leger i områder, hvor en voksen ikke altid kan se dem, og her kan de hurtigt komme galt af sted på en stige eller falde ned fra et træ. Heldigvis slipper de tit med småskrammer, men man skal stadig være opmærksom," siger Brian Wahl Olsen.

De fem typiske skader blandt børn er:

1. Trampolinskader
Hop altid én ad gangen og slå aldrig kolbøtter eller saltomortaler. Brug sikkerhedsnet og giv jævnligt trampolinen et sikkerhedstjek.

2. Hjernerystelse
Rulleskøjter og løbehjul er sjove, men husk hjelmen, så du forebygger hjernerystelse, som er en af de hyppigste skader.

3. Knæskader
Hvis du ruller eller står på løbehjul, så husk albue-, håndleds- og knæbeskyttere, så du bedre undgår skader på håndled og underarm og skrammer på knæene.

4. Tandskader
Vilde lege på trampolin eller legeplads betyder, at flere børn skal forbi en tandlæge i sommerferien.

5. Skader i trafikken
Cyklen er god som transportmiddel. Husk dit barn på cykelhjelmen. Og husk, at det er nemmere at få dit barn til at bruge hjelmen, hvis du også selv gør det. Lær dit barn, at mobiltelefonen ikke hører til i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Flotte resultater til løbere fra Mariager Fjord OK
Flotte resultater til løbere fra Mariager Fjord OK
Mariagerfjord og omegn
Madglade børn i Hobro søges til 3 dage med Madskoler
Madglade børn i Hobro søges til 3 dage med Madskoler
Mariagerfjord og omegn
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 38
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 38
Mariagerfjord og omegn
Indkaldelse af stedfortræder for Lene Nielsen (A)
Indkaldelse af stedfortræder for Lene Nielsen (A)
Mariagerfjord og omegn
En mand fra Mariagerfjord Kommune har udsigt til at få udbetalt 35.000 kroner hver måned i næsten tre år
En mand fra Mariagerfjord Kommune har udsigt til at få udbetalt 35.000 kroner hver måned i næsten tre år
Mariagerfjord og omegn
Forfatterforedrag med Elsebeth Dissing i dag
Forfatterforedrag med Elsebeth Dissing i dag
Mariagerfjord og omegn
Akastin fik overrakt 10.000 kr. af Fonden Himmerland
Akastin fik overrakt 10.000 kr. af Fonden Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Unge up-coming bands skyder turne i gang fra Hobro
Unge up-coming bands skyder turne i gang fra Hobro
Mariagerfjord og omegn
Online quizzer kan være farlige for dit privatliv
Online quizzer kan være farlige for dit privatliv
Mariagerfjord og omegn
DM Bronze til lokal O løber
DM Bronze til lokal O løber
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev