Del på Facebook   Print siden

Danskerne vil hellere spare på el og varme end på flyrejser

Her og Nu
Onsdag 5. august 2020 kl. 09:00

Danskerne vil hellere spare på el og varme end på flyrejser
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Når danskerne skal prioritere klimaet, foretrækker flere at investere i at energirenovere deres bolig og spare på energiforbruget end at køre mindre bil eller flyve mindre. Det viser en spørgeundersøgelse fra Dansk Byggeri.

Vil du skrue ned for radiatoren, tillægge dig nye madvaner, energirenovere boligen eller skære ned på antallet af flyrejser? Spørger man befolkningen, hvilke klimatiltag de vil prioritere højest, peger fleste på, at de vil skrue ned for varmen og bruge mindre el.

I undersøgelsen, der er udarbejdet af YouGov for Dansk Byggeri, svarer 21 procent af de adspurgte, at hvis de skal foretage et valg, der gavner klimaet, så vil de spare på energiforbruget i boligen som deres første prioritet. Mens 20 procent har det som anden prioritet. Til sammenligning har seks procent af de adspurgte danskere det som første prioritet at køre mindre i bil, mens 12 procent vælger at flyve mindre.

- Svarene viser, at energiforbruget i vores boliger fylder i danskernes bevidsthed. Hvis vi sparer på fx varme og el smitter det også positivt af på privatøkonomien, og det betyder noget for danskernes prioriteringer, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Genbrug og energirenovering prioriteres også højt

Det er ikke kun ved at skrue ned for radiatoren eller slukke lyset, at danskerne vil reducere energiforbruget i deres bolig. I undersøgelsen prioriterer 14 procent investeringer i energirenovering af boligen højest, hvis de skal foretage valg, der gavner klimaet. Det kan for eksempel være at skifte vinduer ud eller at isolere boliger.

- Der er flere grunde til at energirenovere sin bolig. Man sparer energi, hvilket er godt for både klimaet og pengepungen. Hvis utætte vinduer bliver skiftet ud og gulve og vægge isoleret vil boligen samtidig blive mere behagelig at bo i, fordi det ikke trækker ind eller er fodkoldt. Når boligens energimærke bliver bedre, vil man også kunne få mere for huset eller lejligheden, når den skal sælges, siger, Michael H. Nielsen.

Men selvom boligejere og lejere kan få meget gavn af en ny varmepumpe eller hulmursisolering, så er det også en udskrivning her og nu, og det kan afholde flere fra at gå i gang.

- Derfor foreslår vi blandt andet, at håndværkerfradraget bliver ændret, så danskerne har mulighed for at bruge tre års fradrag inden for samme kalenderår. Det vil give et større incitament til at komme i gang med de større energirenoveringsprojekter, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Mere genbrug af fx tøj og møbler er også et klimatiltag, som de adspurgte vægter højt. I spørgeundersøgelsen svarer 15 procent af de adspurgte, at de vil prioritere mere genbrug højest.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Sangen om Mariagerfjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Sangen om Mariagerfjord | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Her og Nu
Åbent Landskab | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Åbent Landskab | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Her og Nu
6 gode råd til hjemmearbejdet
6 gode råd til hjemmearbejdet
Her og Nu
Ny kampagne vil have de unge til at feste corona-sikkert | Hvem deler du spyt med?
Ny kampagne vil have de unge til at feste corona-sikkert | Hvem deler du spyt med?
Her og Nu
Hjælp til corona-ramte børnefamilier omfatter også selvstændige
Hjælp til corona-ramte børnefamilier omfatter også selvstændige
Her og Nu
Historisk Fjordsang | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Historisk Fjordsang | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Her og Nu
Tilbagekaldelse | Risiko for mug i forskellige rugbrød
Tilbagekaldelse | Risiko for mug i forskellige rugbrød
Her og Nu
Sådan har coronatiden påvirket dine kæledyr
Sådan har coronatiden påvirket dine kæledyr
Her og Nu
Vær med, når hele Danmark samler affald
Vær med, når hele Danmark samler affald
Her og Nu
Nystiftet pris skal hylde Nordjyllands kvinder
Nystiftet pris skal hylde Nordjyllands kvinder
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev