Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danskerne har fået øjnene op for, hvad Danmark har at byde på

Danmarkidag
Tirsdag 5. juli 2022 kl. 11:00

Danskerne har fået øjnene op for, hvad Danmark har at byde på
Foto: Sarah Green


.
Danskerne har fået øjnene op for, hvad Danmark har at byde på

Af: Dansk Kyst- og Naturturisme

Ny undersøgelse af Danmark som feriedestination

Coronapandemien har haft stor indflydelse på danskernes ferieadfærd de seneste år, hvor både ferie i eget land samt kyst- og naturferier er vokset i popularitet. En ny undersøgelse fra VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme viser, at tendensen ser ud til at fortsætte i 2022, for danskerne holder fast ved lysten til ferie i Danmark, selvom verden igen åbner op.

Mange danskere har holdt ferie i Danmark de seneste år, hvilket blandt andet resulterede i, at antallet af danske overnatninger i Danmark nåede det absolutte højdepunkt i 2021 med 34,3 mio. overnatninger.

I dag fylder corona fylder mindre, og udlængslen er stor. Så nu er spørgsmålet, om danskernes ferier herhjemme har været af lyst eller nød?

En ny undersøgelse fra Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark peger på, at Danmarksferierne også har været af lyst, for undersøgelsen viser, at danskernes forventninger til at holde ferie i Danmark aldrig har været så høje som i 2022. Hele 53 procent af danskerne forventer at holde ferie i Danmark inden for det kommende år. Det er markant flere danskere end før corona.

Selvom de danske overnatninger ikke kan opveje de seneste års nedgang af udenlandske gæster, så er det ifølge Sisse Wildt, kommunikationschef i Dansk Kyst- og Naturturisme, positivt, at danskerne holder fast ved lysten til ferie i Danmark, når verden igen er åbnet op. Prognoserne er også gode nyheder for den danske turismebranche, som ifølge Sisse Wildt kan se frem til en travl sæson.

"Det er både ferier i Danmark og udlandet, der efterspørges. Over halvdelen af de adspurgte danskere forventer at holde ferie i Danmark i 2022, og vi ser samtidig en markant stigning i andelen af danskere, som forventer at tage både en ferie i Danmark og i udlandet. Det er således positivt at se, at Danmark bevarer sin position som attraktiv feriedestination på trods af, at det igen er muligt at rejse ud i verden. Danskernes ferieadfærd behøver ikke at være enten/eller, men snarere både/og, for danskerne har virkelig fået øjnene op for, hvad Danmark har at byde på," forklarer hun.

Ifølge undersøgelsen forventer 40 procent af danskerne at tage både en ferie i Danmark og i udlandet mod blot 22 procent i 2021.

Danmark er mest trygt

Corona-pandemien betyder mindre for danskernes rejseplaner i 2022, men håndteringen af coronasituationen har ifølge undersøgelsen stadig stor betydning. Seks ud af 10 angiver, at destinationens håndtering af coronavirus har en betydning for rejselysten. Derudover vurderer 81 procent af danskere Danmark som en attraktiv destination til kyst- og naturferier – hvilket er det højeste niveau nogensinde målt for Danmark.

"Danmark bevarer sin position som danskernes mest attraktive destination for en kyst- og naturferie, hvilket naturligvis i særdeleshed skyldes vores store oplevelsesudbud, men også i høj grad branchens håndtering af corona de seneste år. Turismeerhvervet har formået at navigere i en ny virkelighed, der har krævet hidtil usete niveauer af omstillingsparathed, og det er blandt andet på grund af denne evne til at imødese nye kvalitets- og hygiejnekrav fra gæsterne, at vi i dag står stærkt på den anden side," siger Sisse Wildt.

Derudover betyder krigen i Ukraine, at flere danskere forventer at ændre deres ferievaner fremadrettet. 21 procent vurderer, at de vil rejse mindre udenfor Europa, og 13 procent vurderer, at de vil rejse mere i Danmark fremadrettet. Årsagerne kan blandt andet findes i utrygheden omkring den generelle sikkerhedssituation, men også krigens afledte effekter i form af generelle prisstigninger, som udfordrer privatøkonomien.

"Danmark vurderes i høj grad som værende et trygt rejsemål, og netop tryghed er fortsat et af de vigtigste parametre, når danskerne skal vælge deres næste feriedestination," forklarer Janne Grønkjær Henriksen, som er marketingdirektør i VisitDenmark, og tilføjer:

"Mange danskere er under pandemien blevet positivt overraskede over, hvor mange hyggelige oplevelser og finurlige steder Danmark rummer, og undersøgelsen viser, at de er sultne efter mere. Heldigvis er der masser at komme efter. Dansk turisme fornyer sig hele tiden, og der bliver også i år åbnet nye forlystelser, museer og meget mere. Samtidig har naturen fået en endnu større plads hos danskerne, og det er netop det vigtigste rejsemotiv for en ferie i Danmark."

Foruden Danmark er det især de populære feriedestinationer i Sydeuropa såsom Italien, Spanien og Grækenland, som danskerne forventer at besøge det kommende år. Tyskland er desuden blandt de udlandsdestinationer som er blevet mere populær i 2022 blandt danskerne.

Om Dansk Image- og Potentialeanalyse 2022
Den danske Image- og Potentialeanalyse er en årlig undersøgelse af danskernes ferieadfærd i det forgange år, ferieplanerne for det kommende år og betydningen af aktuelle forhold og deres forbindelse med rejseadfærd. I år er der specifikt spurgt ind til blandt andet coronasituationen og krigen i Ukraine.

Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag rapporten, som er baseret på analyser af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 år og derover. Samlet har 1.526 danskere svaret på undersøgelsen i perioden fra d. 10. - 18. marts 2022. Det er syvende gang, at analysen gennemføres. Indsamling af data og udarbejdelse af rapport er foretaget af analyseinstituttet Epinion på vegne af VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev