Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken

Mariagerfjord
Fredag 15. februar 2019 kl. 11:00

Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken

Danskerne er uopmærksomme i trafikken, fordi de overvurderer egne evner bag rattet. Det viser en ny undersøgelse, som Codan har fået gennemført af Epinion
.
Af Helle Schiønning

81 procent af de danske bilister mener, at de vil kunne bestå en køreprøve uden forberedelse. Det til trods kan kun ganske få svare rigtigt på fem udvalgte spørgsmål om trafikregler. Det viser en ny undersøgelse gennemført blandt 1.250 danskere med kørekort.

Antallet af trafikulykker i Danmark er stagneret i løbet af de sidste mange år, og Codans egen skadesstatistik afslører faktisk en svag stigning i antallet af kollisioner med motorkøretøjer. Undersøgelser viser, at de fleste ulykker sker, fordi bilisterne ikke er opmærksomme nok i trafikken. Privatkundedirektør Camilla Amstrup fra Codan forklarer:

"Når det ikke er lykkedes at knække kurven i forhold til antallet af trafikulykker på trods af sikrere veje og klogere biler, så skyldes det, at mange danske bilister tager for let på det, når de kører bil.

Enten er de uopmærksomme, eller også overvurderer de deres egne evner og kører for stærkt eller for tæt. Og så ser vi, at mange fejlvurderer situationer i trafikken, fordi de glemmer pensummet fra køreprøven og for eksempel fletter forkert eller fejllæser et skilt."

Ud over evnerne til at bestå en køreprøve viser Codans undersøgelse desuden, at kun fem procent af danskere med kørekort generelt vurderer deres egne køreevner til at være dårligere end gennemsnittet.

15 ud af 15 dumpede i praktisk eksperiment

For at teste danskernes evner i trafikken i praksis har Codan i samarbejde med en motorsagkyndig fra politiet gennemført et eksperiment med 15 rutinerede danske bilister, der alle blev udsat for en teoriprøve og en praktisk køreprøve. Af de 15 dumpede alle teoriprøven, mens 10 dumpede den praktiske prøve.

Codan vil med eksperimentet og undersøgelsen som omdrejningspunkt over den kommende tid sætte fokus på danskernes køreevner og adfærd i trafikken med en informationskampagne, hvor danskerne blandt andet får mulighed for at teste, om de vil kunne bestå en teoretisk køreprøve.

"Vi vil gerne slå et slag for, at danskerne bevarer den respekt overfor trafikken, som de havde, lige da de havde fået deres kørekort. Vores undersøgelse viser, at jo mere rutinerede bilisterne bliver, jo mere har de tendens til at overvurdere deres egne køreevner og dermed slække på opmærksomheden og forsigtigheden," slutter Camilla Amstrup.

Danskernes svar på fem trafikregler

25 % ved ikke, at det er lovpligtigt at orientere sig via bakspejl, sidespejl og skulder, inden man drejer eller skifter vognbane.

18 % kender ikke reglen for højre vigepligt – altså at man skal holde tilbage for andre, hvis de kommer fra højre – med mindre skiltning viser anderledes.

30 % ved ikke, at begge biler har ansvaret for, at den tilkørende bil kan flette ind på motorvejen ved motorvejssammenfletninger.

41 % ved ikke, at minimumafstanden for parkering ved et kryds er 10 meter.

Kun 39 % ved, at den dybe rille i bilens dæk minimum skal være 1,6 millimeter.

Øvrige udvalgte resultater fra undersøgelsen

81 % mener, at de kan bestå en praktisk køreprøve "rimeligt sikkert" eller "uden problemer"
52 % mener, at de kan bestå en ny teoriprøve rimelig sikkert eller uden problemer

72 % af dem, der synes, at de kører "bedre" eller "meget bedre" end gennemsnittet, mener at de kan bestå en ny teoriprøve uden problemer eller rimeligt sikkert

85 % af dem, der har haft kørekort i mere end 30 år mener, at de kan bestå en køreprøve "rimeligt sikkert" eller "uden problemer". Til sammenligning mener 70% af de personer, der har haft kørekort i 2-3 år, at de "rimeligt sikkert" eller "uden problemer" ville kunne bestå en praktisk køreprøve

93 % af dem, der mener at de er "meget bedre" end gennemsnittet til at køre bil mener, at de ville kunne bestå den praktiske køreprøve uden problemer eller rimeligt sikkert

Se eksperiment her

Link til teoriprøve her




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev