Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danske Andelskassers Bank: Resultat for Q3 2018 langt bedre end sidste år

Hobro og omegn
Onsdag 21. november 2018 kl. 18:00

Danske Andelskassers Bank: Resultat for Q3 2018 langt bedre end sidste år
Jan Pedersen adm. direktør i Danske Andelskassers Bank


Danske Andelskassers Bank A/S har netop offentliggjort regnskabet for 1.-3. kvartal 2018...
.
Af Klaus Hansen

Igen kan banken præsentere et flot resultat, denne gang på 106,1 mio. kr., hvilket er hele 45 % bedre end i samme periode sidste år. Færre nedskrivninger og en stigning i bankens netto rente- og gebyrindtægter er de primære årsager til det gode resultat, som banken betegner som 'tilfredsstillende'.

"Som adm. direktør glæder det mig naturligvis, hver eneste gang Danske Andelskassers Bank kommer ud med et godt resultat. Så meget desto gladere bliver jeg, når resultatet – som denne gang – er hele 45 % bedre før skat efter årets første ni måneder end sidste år ved samme tid. Samtidig har vi oplevet et markant fald i nedskrivningerne på 77 % sammenlignet med Q3 2017, hvilket især skyldes den positive økonomiske udvikling på både privat- og erhvervskunder som følge af de gunstigere samfundskonjunkturer. Konjunkturer, som nu endelig begynder at slå igennem i vores markedsområder," fortæller Jan Pedersen, der er adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.

Bankens basisindtjening lander i perioden på 110,8 mio. kr. mod 103,6 mio. kr. i samme periode 2017 og stiger dermed 7 %. Også netto rente- og gebyrindtægterne stiger på grund af højere aktivitet på de fleste forretningsområder.

Det er ifølge den adm. direktør ikke kun tallene, der udvikler sig i den rigtige retning i banken, hvis filialer og rådgivningscentre i daglig tale kendes under navnet Andelskassen. Også internt i forhold til bankens processer og organisering er der sket yderligere forbedringer, som kunderne vil komme til at nyde godt af:

"Vi har blandt andet optimeret organisationen på erhvervsområdet, så vi kan sikre vores erhvervskunder en mere ensartet og specialiseret rådgivning, og vi har i endnu højere grad styrket og udbygget samarbejdet med bankens stærke netværk af samarbejdspartnere, så vi også fremadrettet kan tilbyde både vores privat- og erhvervskunder et stort og varieret service- og produktudbud. På den måde er samarbejde og fællesskab med til at skabe bedre og stærkere løsninger – til gavn for både samarbejdspartnere, banken og naturligvis kunderne," siger Jan Pedersen.

Også bankens bestyrelse er optimistisk oven på endnu et godt resultat i Danske Andelskassers Bank:

"Set i lyset af den positive udvikling i bankens resultater og forbedringen i den kapitalmæssige polstring påtænker Danske Andelskassers Bank at formulere en udbyttepolitik ud fra en forventning om, at banken kan udlodde en del af sine resultater i de kommende år," udtaler bestyrelsesformand Anders Howalt-Hestbech.

Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 14 filialer og rådgivningscentre beliggende i Jylland og på Fyn samt et landbrugscenter. Der er ca. 330 medarbejdere, og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev