Del på Facebook   Print siden

Dansk Folkeparti klar med folketingskandidat i Mariagerkredsen

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 16. august 2022 kl. 09:00

Dansk Folkeparti klar med folketingskandidat i Mariagerkredsen
Per Hauritz er ny folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Mariagerkredsen


Af Klaus Hansen

Dansk Folkeparti klar med folketingskandidat i Mariagerkredsen

Dansk Folkeparti er nu klar med kandidaten, der skal slås for DFs farver i Mariagerkredsen ved det kommende folketingsvalg.

Det drejer sig om Per Hauritz, 61 år, der har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1997 og har mange års erfaring som DF-lokalformand og som byrådsmedlem i Haderslev i to perioder.

Per Hauritz har arbejdet som soldat, herunder FN-soldat, i en årrække. Han er handels- og kontoruddannet men er efter mange år på arbejdsmarkedet i dag førtidspensionist. Per Hauritz er på 32. år frivillig i det lokale brandkorps i Gram, hvor han bor, og han er i det hele meget engageret i frivilligt arbejde. Han er besøgsven for Ældre Sagen og Røde Kors, han er hjerteløber og har arbejdet som demenskoordinator.

”Jeg har især to mærkesager, forsvars- og ældrepolitik. På grund af mit arbejde som besøgsven og demenskoordinator er jeg meget optaget at sikre ordentlige forhold for vore ældre, og som tidligere soldat har jeg meget fokus på vigtigheden af et velfungerende forsvar. Derfor kæmpede jeg også for et nej ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet,” siger Per Hauritz.

Fungerende næstformand i Mariagerkredsen, Peter Rytter Lassen, ser frem til samarbejdet med kredsens nye folketingskandidat.

”Det glæder mig utroligt meget, at vi har fået en kandidat som Per, der kommer med masser af erfaring fra mange års arbejde i Dansk Folkeparti,” siger han.

Simon Vanggaard, der er lokalforeningskonsulent i Dansk Folkeparti, glæder sig også:

”Vi er glade for at have fundet en dygtig kandidat til Mariagerkredsen. Vi kommer til at stille med et stærkt hold i Nordjylland med både rutinerede tidligere folketingsmedlemmer, et nuværende byrådsmedlemmer og et stærkt ungt og dygtigt håb for fremtiden. Jeg tror på at vi kan skrabe sammen til et mandat i Nordjylland og der er mange gode kort til at tage den plads,” siger Simon Vanggaard.

Med valget af Per Hauritz i Mariagerkredsen har DF nu kun enkelt ledig kreds i Nordjyllands Storkreds. Det drejer sig om Thistedkredsen, hvor der arbejdes på at få en kandidat på plads inden valget udskrives.

Vælgerne i Mariagerkredsen kan møde Per Hauritz på Dansk Folkepartis stand under ”Det Europæiske Folkemøde”, der finder sted i Mariager den 25.-28. august 2022.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Erik vil samle seniorer om gamle arbejderhistorier
Erik vil samle seniorer om gamle arbejderhistorier
Mariagerfjord og omegn
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Gris på skoleskemaet i Mariagerfjord Kommune
Gris på skoleskemaet i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn
Søndagens strømpris
Søndagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Følg mandagens regionsrådsmøde direkte på din telefon
Følg mandagens regionsrådsmøde direkte på din telefon
Mariagerfjord og omegn
Orientering om 'Barnets lov' i Mariagerfjord
Orientering om 'Barnets lov' i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Øster Hurup kraftvarmeværk afbryder forsyningen
Øster Hurup kraftvarmeværk afbryder forsyningen
Mariagerfjord og omegn
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Hele byrådet bag budget23 i Mariagerfjord Kommune
Hele byrådet bag budget23 i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev