Del på Facebook   Print siden

Danmark Spiser Sammen – virtuelt– i uge 45

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 28. oktober 2020 kl. 11:50

Danmark Spiser Sammen – virtuelt– i uge 45
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Corona gør ikke kampen mod ensomhed lettere, men der er nu endnu mere end før brug for, at vi rækker ud til hinanden. Heldigvis kan vi stadig mødes omkring måltidet – også med andre end vores nære relationer.

I disse uger popper Anne Glad og James Price op på de sociale medier, for at opfordre os alle til at mødes vidt og bredt til fællesspisning på skærmen i uge 45.

Folkebevægelsen mod Ensomhed sætter i samarbejde med Mary Fonden endnu engang fokus på ensomhed og vil minde danskerne om vigtigheden af at række ud til hinanden.

”Ensomhed er et stort problem i Danmark, og når vi ovenikøbet har haft en periode med corona, så er problemet blevet endnu større. Men vi kan alle sammen gøre en forskel. Det er så enkelt at række ud, selvom det kan være svært at tage det første skridt,” siger Anne Glad.

’Danmark Spiser Sammen’ er Folkebevægelsen mod Ensomheds tilbagevendende kampagne, der normalt opfordrer til store og små fællesspisninger, hvor mennesker samles over et måltid, men i år er fokus særligt på den virtuelle middag.

”Flere danskere er isolerede og i risiko for at føle sig ensomme på grund af corona, og samtidig skal vi begrænse vores sociale kontakt. Det kan få store konsekvenser for den enkelte. Derfor håber vi på, at vi denne gang kan nå endnu bredere ud og opfordre alle danskere til at samle gamle venner, bekendte, naboen og bedsteforældre,” siger Majken Lundberg, koordinator i Folkebevægelsen mod Ensomhed.


I Danmark er mindst 350.000 personer over 16 år svært ensomme, og når ensomheden bliver langvarig, er den skadelig for vores psykiske og fysiske helbred. Derfor er det vigtigt, at corona-restriktioner ikke holder os fra at komme hinanden ved.

”I denne tid må vi tænke kreativt og alternativt for vores måder at mødes på. Heldigvis har vi en teknologi, der gør det muligt for os at række ud, uden vi behøver at være sammen fysisk. Vi håber, at kampagnen kan være med til at minde danskerne om, hvor stor en forskel det gør at række ud – også selvom det er virtuelt” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Over 80 organisationer, kommuner og virksomheder er del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Danmark Spiser Sammen kører på fjerde år og har i år skiftet form på grund af myndighedernes restriktioner for at mindske smitten af COVID-19. Derfor Spiser Danmark Sammen – virtuelt!

Fakta:
-Antallet af ensomme er steget betydeligt hos alle aldersgrupper under corona

-Stigningen er størst blandt de unge og de ældre

I-nden corona spiste hver femte dansker altid eller næsten altid deres aftensmåltid alene

-Inden corona svarede hver ottende dansker, at de savner selskab, når de spiser aftensmad. Blandt enlige eller personer, der har mistet en ægtefælle, var tallet hver tredje

-78 % af danskerne mener, at det kan mindske ensomhed at have nogen at spise sammen med

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Mariagerfjord og omegn
Flot Lyserød lørdag i Mariagerfjord
Flot Lyserød lørdag i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Region Nordjylland: De fleste patienter med type 2-diabetes dør af hjertekarsygdom, men mange kender ikke risikoen
Region Nordjylland: De fleste patienter med type 2-diabetes dør af hjertekarsygdom, men mange kender ikke risikoen
Mariagerfjord og omegn
Små hunde hitter – men tænk dig om: Små hunde har også store behov
Små hunde hitter – men tænk dig om: Små hunde har også store behov
Mariagerfjord og omegn
Køb ikke medicin imorgen mandag
Køb ikke medicin imorgen mandag
Mariagerfjord og omegn
Knæk og Bræk  Ø. Doense tilbagekalder knækbrød
Knæk og Bræk Ø. Doense tilbagekalder knækbrød
Mariagerfjord og omegn
Erik Kirkegaard Mikkelsen vil drøfte procedure for udgiftsfordeling i fællesprojektet på offentlige veje
Erik Kirkegaard Mikkelsen vil drøfte procedure for udgiftsfordeling i fællesprojektet på offentlige veje
Mariagerfjord og omegn
Ved du noget |så tip avisen
Ved du noget |så tip avisen
Mariagerfjord og omegn
Årets voksen julekalender indeholder masser af legetøj
Årets voksen julekalender indeholder masser af legetøj
Mariagerfjord og omegn
De gældende nationale tiltag forlænges
De gældende nationale tiltag forlænges
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev