Del på Facebook   Print siden

Dagplejen er tilknytning i et lille miljø i en varm atmosfære

Debatsiden
Onsdag 10. november 2021 kl. 21:30

Dagplejen er tilknytning i et lille miljø i en varm atmosfære
Laura Holm (C)


Af Laura Holm (C), forældrerepræsentant i dagplejen og mor til to
Byrådskandidat for de Konservative.

Dagplejen er tilknytning i et lille miljø i en varm atmosfære

I Mariagerfjord har vi på nuværende tidspunkt 134 dagplejere ansat. De udgør ca. 30 legegrupper fordelt rundt om i kommunen, og tilsammen varetager de ca. 500 børn. Dagplejerne er forskellige i både køn og alder, men fælles for dem alle er, at de hver dag varetager et af samfundets absolutte vigtige hverv – nemlig at passe på og udvise omsorg for vores børn.

En dagplejer arbejder i dag ud fra rammen om 4+1, hvilket betyder, at der er 4 faste børn og 1 plads ekstra til et evt. gæstebarn. Deres arbejdstid er 48 timer ugentligt, hvor nogle åbner lidt tidligere end andre, mens andre lukker det senere. I deres arbejdstid skal de foruden at passe 4 børn i alderen 6 mdr. til 2 år og 11 mdr., som måske sover lur samtidigt, også udarbejde læreplaner + evalueringer, KVALid, sprogtrappe, planlægge aktiviteter, gøre rent, rydde op og afholde eventuelle møder med forældre, talepædagog, ergoterapeut mv. Så selvom de arbejder hjemmefra, kommer de ikke sovende gennem dagen, – der skal i øvrigt også lige handles ind.

De bruger desværre ikke deres tid på MUS-samtaler, for det er først noget, der for alvor praktiseres nu. Jeg har talt med ca. 15 dagplejere, som alle har været ansat i omkring 10 år (plus minus), og de har haft mellem 1-3 samtaler i deres ansættelsestid. Det er ikke så mærkeligt, når det er en pædagogisk leder, som skal varetage dem alle sammen, og det er heller ikke så mærkeligt, at man så ikke har føling med trivslen blandt de ansatte.

”Godmorgen – det er Dagplejekontoret”
De lovbundne minimumsnormeringer er: tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver og skal gælde fra 2024. De har desværre glemt dagplejerne! Flere kommuner har allerede igangsat at fremrykke dem yderligere, fordi det er vigtigt.

Det foreslår jeg også, at Mariagerfjord gør, og jeg foreslår derudover, at dagplejen får samme normering som vuggestuer. I den alder har børnene særligt brug for nærvær og støtte til at udvikle deres relationer, motorik og sprog – og det er afgørende, at dagplejerne har netop samme vilkår med antallet af børn, da det er samme aldersgruppe.

I dagtilbudsloven står der, at der i det enkelte dagplejehjem kan indskrives op til 5 børn. Indtil 1976 kunne der indskrives op til 7 børn i hvert dagplejehjem. Da loven satte grænsen ned til 5 børn, var hvert tredje barn i dagplejen 3-11 år gammelt.

Aftalen om højest 5 børn i dagplejen bygger altså på en hel anden børnesammensætning i dagplejen, end den der findes i dag, hvor alle børn i dagpleje er 0-2 år gamle. Jeg kan ikke ændre loven, men jeg kan arbejde for bedre vilkår - også for gæstebørn.

Flere forældre får tildelt en dagplejer, som de eller barnet aldrig har mødt, og dagplejerne kan opleve at have lange perioder med 5 børn – det trives ingen med. Og så har jeg ikke en gang nævnt legestuerne, hvor det også kan være lidt overvældende at være forældre til et barn, som er i ’indkøringsfasen’ – der bør det være mere op til den enkelte dagplejer at vurdere, hvad der er bedst for barnet.

Pengene er der, men bliver de brugt forkert?
Jeg har absolut intet imod vuggestuer – mange, jeg kender, er glade for den hverdag, som deres familie har. Men jeg er mod, at man så ensidigt investerer i at anlægge vuggestuepladser fremfor at fordele pengene, så dagplejen også kan udvikles og blive et attraktivt job for flere.

En vuggestueplads koster ca. 12.000 kr. mere end en dagplejeplads om året for kommunen – så det må i høj grad handle om holdning og prioritering fremfor økonomi? I en af de mange paneldebatter, jeg fortiden deltager i, blev der af et byrådsmedlem sagt ”vi har problemer med at få dagplejere – få besat de stillinger, vi slår op” – Ja, og hvorfor forholder det sig sådan?

Hvis ikke kommunen snart erkender, at dette er et kæmpe problem, og dernæst anerkender, at der skal udvikling og nye tiltag til (med inddragelse af dem det omhandler – dagplejerne), så har vi til sidst ikke det fantastiske tilbud til vores børn. Og så går det ud over dagplejerne, forældrene, bosætning – men i særdeleshed de børn, som ikke vil trives i en vuggestue – for de findes.

Og ja, det er valgår – så det håber jeg vitterligt, I vil benytte jer af, så der kan komme kvalificeret arbejdskraft og energi ind.

Kilder:
DCUM (2020): ’Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan – set fra et børneperspektiv’, oktober 2020
Epinion og FOA (2020) ’Forældrenes valg af dagtilbud 0-2 år’, FOA
Bente Jensen, m.fl. (I gang): ’Pædagogisk kvalitet i dagplejen’. Forskningsprojekt. TrygFondens hjemmeside tryghed.dk
https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Kommunens-oekonomi/-/media/45E4EDBC50E94FB8A65FE03432613408.ashx


Kommentarer til artiklen:
Hvis eller når det er så galt, så skal man da selv hjælpe med eksempler, dokumentation, klager og argumenter, hvor de ses af mange og dermed hjælpe Malene i stedet for blot at håbe på denne nybagte politiker.
BØF, 20-11-2021 13:41:13

Ja I i Rødt, alt vel i Andedammen. Her står vandet stille, og algerne blomstrer op. Hvor mange ulykker, kan det nye byråd nå at lave, i de næste år.
jan., 17-11-2021 21:08:59

Ja I i Rødt, alt vel i Andedammen. Her står vandet stille, og algerne blomstrer op. Hvor mange ulykker, kan det nye byråd nå at lave, i de næste år.
jan., 17-11-2021 21:08:58

DESVÆRRE SKAL VI BORGERE I DENNE KOMMUNE LEVE ENDNU EN TID UNDER ENSPOREDE POLITIKERES HØJREORIENTEREDE DIKTATUR. HÅBER INGWERSEN VIL VÆRE VAGTHUND I DET MØRKE OLIGARKI
PARTIET RØDT OG K.P. MARIAGERFJORD, 16-11-2021 23:34:24

Godt arbejde nok en gang, Laura!
tut, 14-11-2021 22:57:35

Afstanden mellem borgerne og byrådet bliver større og større, og min erfaring er, at man i nogle forvaltninger nedprioriterer borgeren. Når det drejer sig om byggesager og om offentlig trafikbetjening samt temaet fortov, veje, cykelstier, ja så skal man råbe op nogle gange, inden der sker noget. Heldigvis blev jeg hørt på, da jeg fortalte materialgården om farlige huller i veje ved Als og Øster Hurup. Vi må op af stolen og sige, hvad vi mener.
Olav Marco. -, 12-11-2021 18:05:08

Historien fortæller for at gøre det kort at det er en reference til centraladministration i det daværende Sovjetunionen. Så vidt min version var just en metafor for statsadministrationen....men det lyder spændende med metaforen for DF i Mariagerfjord , fortæl videre, f.eks kunne det være tekniskudvalg som synonym for politbureauet i metaforsproget fordi man tyranniserer borgerne i byen, byggesager og trafik og vejarbejde og offentlige trafik mellem bus og tog.

Hemmer , 12-11-2021 11:24:41

politbureuet er et ord, som bruges ofte af folk i dansk folkeparti, siger en gammel fisker.
michael, 12-11-2021 06:53:05

Et af problemerne i dagplejen er man ikke bare lige kan smutte til tandlæge, læge, skole samtaler med sine børn, man må ikke have egne børn i hjemmet der ikke kan klare sig selv, og er de syge må de ikke være i huset sammen med dagplejebørnene , husdyr skal registreres og hjemmet skal helst være allergi hjem, man skal selv have børn så man har erfaring, og en masser af plads , nye startede dagplejere får desuden den vanvittige sum af 6000,- til opstart i eget hjem hvem f.... kan få det til at hænge sammen , hvis der eks skal laves et hegn ude for , og så er der arbejdstiden på 48 timer og det er man så heldig at få 1/2 afspadseringsdag for om måneden , nej man forstår simpelthen ikke hvorfor ingen gider
HenningJochumsen, 11-11-2021 13:34:58

Blokerer pædagogerne? hvilken pædagogik? Hvordan kommer pengene? Systemtænkning?....
Hemmer , 11-11-2021 11:23:18

Ja, alle de pædagoger gør en kæmpe indsats for vore mindste!

Per Flemming.
Per Flemming Sørensen, 11-11-2021 09:50:38

Jeg er KÆMPE fan af dagplejen. Jeg er så heldig, at jeg kender flere dagplejere i Mariagerfjord Kommune, og jeg taler faktisk ret tit med dem.
Jeg har et læserbrev i Hobro Avis i denne uge - som jeg egentlig indsendte til sidste uge. Det har tidligere været bragt på Fjordavisen.
I byrådet har vi hele tiden haft det som ambition, at vi vil have vuggestuepladser i alle Børn/Familie distrikter. Dette er simpelthen fordi, alle undersøgelser viser, at tilflyttere fra de større byer Aalborg, Randers, Århus - jamen de vil have vuggestuepladser. Skal vi have tilflytning - jamen så skal vi også have vuggestuer :)
Tro mig - dagplejen er et hjertebarn for mig. Det var sådan, jeg selv blev et "rigtigt" barn og klar til skolen.
Søren Greve, byrådsmedlem og -kandidat, 10-11-2021 23:44:52

Nærvær og decentralstyre er kimen til velfærd....netop, vuggestuen er politiseret kaos med regler uden det personlige ansigt dikteret fra politbureauet....
Hemmer , 10-11-2021 23:34:37


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Mariagerfjord Kommune er klar som uddannelseskommune
Mariagerfjord Kommune er klar som uddannelseskommune
Debatsiden
Flere steder for de unge
Flere steder for de unge
Debatsiden
Per Husted: Demokratiet er i krise i Mariagerfjord
Per Husted: Demokratiet er i krise i Mariagerfjord
Debatsiden
3 visioner for skoleområdet i Mariagerfjord
3 visioner for skoleområdet i Mariagerfjord
Debatsiden
HO`s BRO - trafikløsning i to etager i Hobro
HO`s BRO - trafikløsning i to etager i Hobro
Debatsiden
Mere idræt i Mariagerfjord
Mere idræt i Mariagerfjord
Debatsiden
Kære politikere! Bevar Hadsunds udsigt til fjorden!
Kære politikere! Bevar Hadsunds udsigt til fjorden!
Debatsiden
Det gode børne- og ungeliv
Det gode børne- og ungeliv
Debatsiden
En stille undren
En stille undren
Debatsiden
Værdig ældrepleje
Værdig ældrepleje
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev