Annonce
Del på Facebook   Print siden

Cyklistforbundet vil have virksomheder til at fragte mere på cykel

Danmarkidag
Søndag 26. juli 2020 kl. 18:36

Cyklistforbundet vil have virksomheder til at fragte mere på cykel

.
Lad cyklen tage den bynære fragt - og styrk den landsdækkende lade-infrastruktur til el- og speedcykler. Cyklistforbundet vil have politikerne til at tænke cyklen med i grøn omstilling af erhvervstransporten og til at give danskere flere incitamenter til at udskifte bilen med en (el-/speed)cykel.

Cyklistforbundet byder nu ind med en række konkrete forslag til at styrke den grønne omstilling af Danmark. Det sker i to høringssvar om henholdsvis en pulje til omstilling af erhvervstransporten og en pulje til ladestandere af el-biler.

Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger:

- Vi kan ikke tale om en grøn omstilling af erhvervstransporten uden at adressere det kæmpe potentiale, som transport med ladcykel og el-ladcykel udgør. Vi har med el-ladcyklen store og uudnyttede muligheder for at mindske trængslen og CO2-udledningen, give en renere luft og mere sikker trafik i byerne.

- Derfor siger vi nu til politikerne: Støt virksomheder til at lade cyklen tage den bynære transport. Cyklen er central i omstilling af erhvervstransporten, siger Klaus Bondam.

Last mile-levering og bynær fragt

25% af alle varer og 50% af det lette gods kan ifølge det europæiske cyklistforbund, European Cyclists' Federation, fragtes med ladcykel i byerne

- Virksomhederne har brug for incitamenter til at tænke ladcyklen og el-ladcyklen ind i forretningsmodellen, særligt den såkaldte last mile-levering i byerne. Det kan ske ved at allokere en del af puljen til omstilling af erhvervstransporten til at støtte virksomheder, så flere omlægger den bynære del af transporten eller dele af den til cykler, siger Klaus Bondam.

Puljen skal kunne søges af private og evt. også offentlige arbejdspladser til medfinansiering til erhvervelse af el-ladcykler, ladcykler, speedcykler, el-cykler eller udvikling af specialcykler.

Puljen skal også kunne søges af kommuner, handelsstandsforeninger og lignende til at etablere strukturer, der understøtter cykellogistik (last mile-levering af varer på cykel) – fx etablering af omlastningscentraler, hvor fragten ved overgangen til tæt by kan omlastes fra lastbil/varebil til el-ladcykel, og hvor de cyklende chauffører kan ombytte el-cyklens batteri til et fuldt opladet.

Husk ladestandere til el-cykler

Cyklistforbundet opfordrer sammen med Dansk Cykelturisme også politikerne til at huske cyklisterne, når der skal udrulles en landsdækkende lade-infrastruktur.

Derfor bør en procentdel af den nye pulje til el-bil-ladestandere ifølge Cyklistforbundet gå til en landsdækkende ladeinfrastruktur til el-/speedcykler.

- Skal den grønne omstilling rykke for alvor, bør man se på, hvordan bilisterne får incitamenter til at udskifte bilen - eller en af husstandens biler - med en el-/speedcykel til de længere pendlerture eller rekreative ture.

- Ladestandere med adgang døgnet rundt ved serviceknudepunkter, seværdigheder, vejkirker og lignende vil styrke den rekreative cyklisme. Og får pendlercyklisten mulighed for at oplade batteriet på arbejdspladsen trygt og sikkert i forbindelse med cykelparkeringen, vil incitamentet til at pendle langt på el- eller speedcykel også blive styrket, siger Klaus Bondam.

Arbejdspladser, landsbysamfund, handelsstandsforeninger, turistsammenslutninger etc. bør kunne søge puljen.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev