Annonce
Del på Facebook   Print siden

Cykeltyvene har kronede dage efter genåbningen af samfundet

Mariagerfjord og omegn
Fredag 3. september 2021 kl. 16:00

Cykeltyvene har kronede dage efter genåbningen af samfundet
Foto: Forsikringsselskabet Alm. Brand


Af Lone K. Hansen

Cykeltyvene har kronede dage efter genåbningen af samfundet

Efter genåbningen af samfundet er antallet af cykeltyverier næsten fordoblet. Og med højsæson for cykeltyveri for døren råber forsikringsselskab nu vagt i gevær.

Med genåbningen af samfundet er danskerne tilbage i cykelsædet, og det har desværre fået det til at krible i cykeltyvenes lange fingre igen. Forsikringsselskabet Alm. Brand kan således fortælle, at man næsten har set en fordobling i antallet af cykeltyverier efter genåbningen.

"Vi havde forventet en stigning efter genåbningen af samfundet, men ikke en så markant på så kort tid. Det viser, at nogle former for kriminalitet ikke forsvinder, men blot går i dvale under nedlukninger, som dem vi har set. Det er altså stadig vigtigt, at man passer på sine ejendele," siger Brian Wahl Olsen, direktør for forebyggelse og skadepartnerskaber.

Hos Alm. Brand har man set en stigning på hele 90 pct. af anmeldte cykeltyverier hos forsikringsselskabets kunder fra 1. kvartal til 2. kvartal i 2021.

"Det er en ekstrem stigning og vidner om et tilbagevendende problem, så man skal være meget opmærksom på hvor og hvordan, man parkerer sin cykel. Især hvis man kører på en af de dyrere modeller," siger Brian Wahl Olsen.

Gør livet surt for cykeltyven

September er højsæson for cykeltyve, og med de allerede alarmerende høje tal råder forsikringsselskabet til, at man er ekstra påpasselig.

"Det er jo enormt ærgerligt, at man skal være så forsigtig, fordi nogle ikke kan kende forskel på 'dit' og 'mit', men det er vigtigt, at man gør livet surt for cykeltyven. Parkér din cykel et sikkert sted og efterlad den ikke i byen eller på stationen natten over, da mange tyverier sker på de sene aftentimer," siger Brian Wahl Olsen.

Skulle uheldet være ude er stelnummeret vigtigt, når man skal tale med forsikringsselskabet og politiet.

"Indboforsikringen dækker som udgangspunkt, hvis din cykel blive stjålet. De fleste forsikringsselskaber kræver at få oplyst stelnummeret, før de betaler erstatningen. Vi stiller ikke krav om stelnummer for at udbetale erstatning, men med stelnummeret er det maksimale erstatningsbeløb højere," siger Brian Wahl Olsen.

Med disse råd gør du det sværere for cykeltyven:

-Lås cyklen, og brug også en kædelås til at låse både hjul og stel fast.

-Efterlad ikke din cykel i byen, på stationer eller skoler om natten eller hen over weekenden.

-Parker din cykel et sikkert sted – for eksempel inde i en bygning eller i et kælderrum.

-Hvis du køber en brugt cykel, så husk at tjekke cyklens stelnummer i Politiets app "Politi". Så undgår du at købe en stjålet cykel.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev