Annonce
Del på Facebook   Print siden

Cykelsti på vej til badegæster i Øster Hurup

Hadsund og omegn
Mandag 31. august 2020 kl. 09:00

Cykelsti på vej til badegæster i Øster Hurup
Snart kan man cykle sikkert fra Øster Hurup til stranden 1200 meter nordpå


Af Klaus Hansen

Gavmild fond giver millioner til cykelsti ved Øster Hurup

Snart kan badegæster springe på jernhesten, når de vil nyde en dukkert ved den dejlige strand nord for Øster Hurup. Aage V. Jensen Naturfond har nemlig haft den store pung fremme og givet en flot donation til en dobbeltrettet cykelsti på Dokkedalsvej fra Øster Hurup til den offentlige strand ved Toftetårnet, som ligger 1200 meter nord for byen.

I Mariagerfjord Kommune er man begejstret for, at endnu en sikker cykelsti ser dagens lys.

- Det er en utrolig gavmild gave, som Aage V. Jensen fonden har beriget os med. Nu øger vi trafiksikkerheden mellem Øster Hurup, Kattegat Strand Camping og stranden ved Toftetårnet, som alle er skønne steder at cykle til. Jeg er sikker på, det vil glæde både borgere og gæster i Øster Hurup, siger Jørgen Hammer Sørensen, som er udvalgsformand for teknik og miljø.

Den nye cykelsti er en af de sidste strækninger, der mangler i Nordjylland, før man kan cykle trafiksikkert langs kysten hele vejen fra Randers til Skagen. Turen kaldes Østkyststien.

- Det er jo helt fantastisk, at vores kyst og natur bliver koblet på en sammenhængende sti i Nordjylland. Vi har så meget smukt at byde på. Det vil alle cykelentusiaster nu også få øje på, når de enten suser forbi eller holder et hvil ved en af vores mange attraktioner, slutter formanden.

Når den 1200 meter lange cykelsti ved Øster Hurup står klar, mangler der blot en strækning op til Dokkedal, før den sammenhængende Østkyststi er komplet.

Den nye cykelsti bliver hovedsageligt placeret på Aage V. Jensen Naturfonds ejendom langs Dokkedalsvej, men får status af en offentlig sti.

- Vi er glade for at kunne støtte et projekt, som vil øge befolkningens glæde ved naturen. Det er indlysende, at en cykelsti ved kysten i Mariagerfjord Kommune vil berige mange mennesker både nær og fjernt, og det glæder vi os til at følge, siger Jacob Palsgaard Andersen, som er vicedirektør for Aage V. Jensen Naturfond.

I aftalen med fonden indgår også en ombygning af rastepladsen ved Dokkedalsvej til en parkeringsplads til 23 biler. Den nuværende parkeringsplads bliver nemlig hurtigt fyldt op af gæster, som søger både stranden og den interessante natur i området.

Kommunens andel af projektet omfatter etablering af en sikker, belyst krydsningshelle ved campingpladsen og belysning af byporten ved Øster Hurup.

Mariagerfjord Kommune leder projektet, som sættes i gang i uge 36. Projektet forventes at vare 12 uger og har en samlet udgift på godt tre millioner kroner.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Foreningen bag Visborg Forsamlingshus i fare for nedlæggelse
Foreningen bag Visborg Forsamlingshus i fare for nedlæggelse
Hadsund og omegn
Forurening øst for Hadsundbroen
Forurening øst for Hadsundbroen
Hadsund og omegn
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Ny brugt bil i påsken? - Så kig ind til døgnåbent hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Fighterne for livet prøvede kræfter med HjerteLungeRedning
Hadsund og omegn
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
HB Petanque hejste flaget til en ny sæson
Hadsund og omegn
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
Hadsund og omegn
Årsmøde med gule ærter
Årsmøde med gule ærter
Hadsund og omegn
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Brugte biler så langt øjet rækker hos Damkjers Biler
Hadsund og omegn
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Overskudsdeling fra Genbruget Hadsund
Hadsund og omegn
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Åbent hus hos Nørklerne - kom og få en snak i morgen
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev