Del på Facebook   Print siden

Corona-patrulje på gaden i Hobro og Hadsund | Unge skal huske os på at holde afstand, når vi julehandler

Hadsund og omegn
Lørdag 19. december 2020 kl. 19:00

Corona-patrulje på gaden i Hobro og Hadsund | Unge skal huske os på at holde afstand, når vi julehandler
Kian Aria Harati og Lea Lybeck fra Hadsund Roklub er med i corona-patruljen, der disker op med venlige henstillinger om social afstand.


Af Klaus Hansen

Julehøjtiden giver panderynker hos både sundhedsmyndigheder og epidemiloger. Julehygge og det årlige gaveræs kan nemlig let sætte turbo på smittespredningen i samfundet. Det skal et korps af unge corona-vagter sætte en effektiv stopper for i Mariagerfjord Kommune. De unge står nemlig klar til at patruljere gågaderne i Hobro og Hadsund for at minde de julehandlende om vigtigheden af social afstand.

Borgmester Mogens Jespersen håber, at de handlende vil tage rigtigt godt i mod de unge.

- Mon ikke vi er mange, som mangler at få julegaverne i hus? Det kan skabe risiko for, at vi kommer lidt for tæt på hinanden, når de sidste gaver skal købes i vores lokale butikker. Derfor er det godt, at Corona-patruljen nu er på pletten med håndsprit og venlige henstillinger om social afstand, siger borgmesteren.

Det er unge fra lokale foreninger, som bemander Corona-patruljen, der er på gaden i de sidste dage op til jul. Corona-patruljen er et samarbejde mellem foreningslivet og handelslivet i Hobro og Hadsund.



Borgmester Mogens Jespersen er glad for, at lokale kræfter trækker på samme hammel i den særlige situation.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde coronavirussen nede her i julen. Derfor er det godt, at vores frivillige foreninger og vores handelsforeninger samarbejder om at sørge for, at vi trygt og sikkert kan handle her op til jul, siger Mogens Jespersen.

- Detailbutikkerne er presset på grund af udsigten til yderligere nedlukninger. Derfor håber jeg, at vi her i Mariagerfjord Kommune vil shoppe lokalt op til jul. Her skal vi passe ekstra godt på hinanden og det er Corona-patruljen på gaden for at minde os om, slutter borgmester Mogens Jespersen.

Udover Hadsund Roklub stiller Hadsund Skoleorkester, Kræftens Bekæmpelse, Hobro IK og Mariagerfjord Ungdomsskole med mandskab til Corona-patruljen.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Bjarne Brath og Helle Johnsen åbner Terndrup Kro 1. februar
Bjarne Brath og Helle Johnsen åbner Terndrup Kro 1. februar
Hadsund og omegn
Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Hadsund og omegn
Nye flydebroer til Hadsund Sejlklub
Nye flydebroer til Hadsund Sejlklub
Hadsund og omegn
I øst stiger en ny konservativ kandidat op
I øst stiger en ny konservativ kandidat op
Hadsund og omegn
Ugens bolig | Virkelig velholdt og plejet sommerhus i Halvrebene!
Ugens bolig | Virkelig velholdt og plejet sommerhus i Halvrebene!
Hadsund og omegn
Skelund: Husets beboer jog indbrudstyvene på flugt
Skelund: Husets beboer jog indbrudstyvene på flugt
Hadsund og omegn
JA TAK | Hjemmelavet Bøfsandwich til kun 35 kr
JA TAK | Hjemmelavet Bøfsandwich til kun 35 kr
Hadsund og omegn
90 års fødselsdag i Veddum
90 års fødselsdag i Veddum
Hadsund og omegn
Dødsfald | Hadsund
Dødsfald | Hadsund
Hadsund og omegn
Bliv testet for Corona i Hadsund torsdag d. 21. januar
Bliv testet for Corona i Hadsund torsdag d. 21. januar
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev