Annonce
Del på Facebook   Print siden

Corona-krisen har sendt Lille Vildmosecentret i knæ

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 12. maj 2020 kl. 14:53

Corona-krisen har sendt Lille Vildmosecentret i knæ
De små rævehvalpe trives i Lille Vildmose og lokker mange glade gæster til området. Foto: Lars Mikkelsen


Af Carina Kondrup

Foråret plejer at være fyldt med glade gæster og naturbrugere på Lille Vildmosecentret, men den herskende corona-krise har sat en stopper for alt det som ’plejer at være’ og hverdagen som vi kender den. Ligesom de zoologiske haver, dyreparker og akvarier er Lille Vildmosecentret hårdt ramt på økonomien.

Grundlaget for Lille Vildmosecentrets eksistens er blevet fjernet og den seneste udmelding fra myndighederne giver ikke just smilet tilbage på læberne.

I øjeblikket lyder meldingen, at Lille Vildmosecentret kan åbne som en del af fase 3, hvilket først bliver den 8. juni. Det betyder også, at alle formidlingsaktiviteter i maj og starten af juni måned er aflyst som følge af corona-krisen.

Denne udvikling vækker naturligvis bekymring hos Lille Vildmosecentrets direktør, Bo Gregersen, som siger, ’hvis vi kunne have åbnet til den 16. maj som planlagt havde det lige kunne gå, men den nyeste udmelding fra myndighederne er meget bekymrende og vi står over for meget dystre fremtidsudsigter’.

Lille Vildmosecentret har til formål at formidle om natur og kultur i og omkring Lille Vildmose. Centret er en erhvervsdrivende fond, der hverken kan, eller har til formål, at opbygge et overskud og en stor egenkapital.

Uden en stor egenkapital eller overskud fra tidligere år er centret meget sårbart. ’Vi er meget taknemmelige for de økonomiske hjælpepakker, som er kommet og uden dem var vi lukningstruede’, siger Bo Gregersen.


Lille Vildmosecentret opfordrer alle naturelskere til at donere et valgfrit beløb og sikre centrets fremtid

Hjælpepakkerne alene er dog ikke nok til at sikre centrets overlevelse. ’Hjælpepakkerne vil sikre 80 % af centrets økonomi, men hvad med de sidste 20 %?’, spørger direktøren.

Lille Vildmosecentret beder derfor nu de lokale naturbrugere om hjælp og opfordrer til at donere penge via Mobile Pay 87614 og hermed sikre centrets fremtid. På Lille Vildmosecentrets hjemmeside og sociale medier kan gæster løbende holde sig opdateret.

Bo Gregersen slutter, ’Når centret åbner, bliver det ikke som det plejer. Vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og gæsterne vil opleve flere forskellige tiltag, der skal sørge for, at vi kan passe godt på hinanden. Vi er i fuld gang med at indrette centret med bl.a. spritdispensere, plexiglasplader ved kasserne og afstandsmarkører. Alle gæster opfordres desuden til at betale med kreditkort eller MobilePay’.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev