

Click & collect i Røde Kors Hadsund
Hadsund og omegnLørdag 20. februar 2021 kl. 09:27
Røde Kors Hadsund er involveret på mange områder i lokalområdet. På billedet fra højre: Ane Marie og Laila, som står for click og collect salget |
Af Carina Kondrup
Røde Kors i Hadsund har, ligesom så mange andre været nødt til at tage nye metoder i brug under corona. Dette har mundet ud i et click & collect salgssystem på Facebook, der med hjælp fra de frivillige, sikrer, at Røde Kors stadig tjener penge til at kunne hjælpe lokalt.
Click & collect i Røde Kors Hadsund
Da Danmark lukkede ned i december sidste år, var de frivillige i Røde Kors butikken i Hadsund nødt til at tænke alternativt. Løsningen er blevet et click & collect system på Facebook, og dette har indtil videre haft stor succes. I praksis betyder det, at varerne bliver sat til salg på Facebook siden, “Røde Kors Hadsund butik”, og herefter kan kunderne “klikke” dem hjem ved at kommentere og betale på Mobile Pay. Når pengene er modtaget, kan man afhente sit køb ved døren i butikken.
"Udover at opretholde salget i butikken, synes vi, at det er en rigtig fin måde at handle bæredygtigt i denne tid. Under corona har mange haft ekstra overskud til at få ryddet op, og dette har betydet, at vi har modtaget en masse nye varer. Ved at sætte tingene til salg på Facebook får det hele et nyt liv, og den tanke kan vi godt lide, " fortæller Røde Kors Hadsund.
Pengene går også til lokale områder
Røde Kors Hadsund støtter lokalt såvel som globalt. Afdelingen i Hadsund har flere forskellige lokale initiativer, som pengene går til. Disse er blandt andre Røde Kors' julehjælp, hvor der sidste år blev brugt 67.000 kr. Her hjælper Røde Kors i form af økonomisk støtte til udsatte familier i juletiden. I Røde Kors Hadsund forsøger man på samme vis at hjælpe til med børnefødselsdage gennem initiativet Fødselsdagspatruljen. Et andet lokalt initiativ, som er vigtigt, er ferielejrene for børn og familier. På dette område blev der sidste år brugt 60.000 kr. Ferielejrene foregår en gang om året og her samles børn og familier og laver en masse aktiviteter sammen.
"Det lokale sammenhold er enormt vigtigt for os, og derfor lægger vi også mange kræfter og økonomiske ressourcer i vores familienetværk, der yder støtte til udsatte børnefamilier. Sidste år (2020) brugte vi 23.000 på at give en ekstra hånd til mange familier i form af samtale om dagligdagens udfordringer, madlavning og hygge," fortæller Røde Kors Hadsund.
Liveauktion på vores Facebookside
Som noget nyt har Røde Kors Hadsund planlagt en live auktion på deres Facebookside. Udgangspunktet er, at der bliver fremvist nogle af butikkens varer, angiver et tilbud og herefter er det efter først-til-mølle-princippet. Liveauktionen finder sted på Facebooksiden, ”Røde Kors Hadsund Butik”, lørdag den 27.02.2021 kl. 10. Hop ind og vær med.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() 1 år med Blomsterbutikken ChaNoLa i Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Timberman i Hadsund imødekommer tendens ved at miljøoptimere korkgulv Hadsund og omegn |
![]() | ||
![]() ME Haveservice har brugt vinteren på stor udvidelse af plantecenteret mellem Hadsund og Visborg Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Guldbryllup i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |
![]() I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag Hadsund og omegn | ![]() | En læser undrer sig over parkering i Hadsund Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Ledige erhvervslejemål i Terndrup Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup! Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin Hadsund og omegn |
![]() |