Del på Facebook   Print siden

Cirkusdirektør fortæller om sit liv i manegen

Mariagerfjord og omegn
Mandag 26. februar 2024 kl. 10:00

Cirkusdirektør fortæller om sit liv i manegen
Agnete Enoch var optrådte også med heste, og her ses hun sammen med cirkushestene inden en forestilling. Privatfoto


I dansk cirkushistorie er der en håndfuld cirkus, som er særligt kendte. Torsdag 29. februar kan du komme tæt på et af dem, når Agnete Enoch – tidligere artist og direktør for Cirkus Dannebrog – fortæller om sit fascinerende liv i manegen. Det sker på Cirkusmuseet i Rold.

Agnete Enoch er datter af artisterne Haddy og Solveig Enoch, som i 1977 skabte Cirkus Dannebrog. Hun fortæller til foredraget åbenhjertigt om et liv, som kun få oplever – deriblandt hvordan det var at vokse op i en artist- og senere cirkusdirektørfamilie og det hårde slid med at drive et cirkus med mange glæder og sorger.

Det hele begyndte, da Enochs forældre i 1950’erne og 1960’erne efterhånden blev et anerkendt cykelartistpar, der optrådte i både ind- og udland. Haddy ønskede sig brændende at genoplive Cirkus Dannebrog, som hans mormor og morfar grundlagde sidst i 1800-tallet, men som var lukket i 1922.

Det lykkedes ham og Solveig at realisere den drøm i 1977, og de og deres børns cykelnumre blev hovedattraktionen i det genopståede cirkus.

Livet i et cirkusfamiliedynasti kræver ubetinget loyalitet, hårdt slid, opfindsomhed, vedholdenhed og viljestyrke. Agnete Enoch trådte ind i denne særlige verden fra barnsben og forlod det igen, da Cirkus Dannebrog gik konkurs i 2016 – det år, hvor Enoch fejrede 50 år i manegen.

På det tidspunkt havde hun gennem årene både været håndstandsakrobat, cykelartist og vist numre med heste og duer. Hun havde samtidig været ansvarlig for Cirkus Dannebrogs markedsføring og de sidste år også været cirkusdirektør – og ikke mindst dets sprechstallmeister gennem mange år.

Det hele rundes af med Agnete Enochs syn på fremtiden for cirkus i Danmark. Man kan købe billet til det spændende foredrag på nordjyskemuseer.dk.



Agnete Enoch var blandt andet kendt som cykelartist – præcis som forældrene Haddy og Solveig Enoch, der har kendt som The Hadies. Her er de med et af deres mange cirkus-cykle-numre i 1950’erne. Man kan høre mere om livet som cirkusartist til foredraget 29. februar på Cirkusmuseet i Rold. Privatfoto


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj
S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj
Mariagerfjord og omegn
Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker
Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Antallet af indbrud stiger igen: En stigning på 79 procent i Mariagerfjord
Antallet af indbrud stiger igen: En stigning på 79 procent i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Byg din ønskeby: fantasi og leg på biblioteket
Byg din ønskeby: fantasi og leg på biblioteket
Mariagerfjord og omegn
Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark?
Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark?
Mariagerfjord og omegn
11 konti specifikt til konfirmandkunder med særlige fordele
11 konti specifikt til konfirmandkunder med særlige fordele
Mariagerfjord og omegn
Slagter Norlyk ApS tilbagekalder BBQ spareribs
Slagter Norlyk ApS tilbagekalder BBQ spareribs
Mariagerfjord og omegn
Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024
Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024
Mariagerfjord og omegn
Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?
Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev