Del på Facebook   Print siden

Christina hjælper ensomme ældre

Mariagerfjord og omegn
Mandag 12. april 2021 kl. 16:00

Christina hjælper ensomme ældre
Fællesskabskoordinator Christina Hagelund Berthelsen står klar til at hjælpe ensomme ældre ind i sunde sociale fællesskaber.


Af Carina Kondrup

Christina hjælper ensomme ældre

Mariagerfjord Kommune hjælper ensomme ældre på vej til fællesskabet

En hverdag uden eller med sparsom menneskelig kontakt. Det er virkeligheden for titusindvis af ældre mennesker i Danmark. Mange ældre har nemlig svært ved at tage hul på nye sociale fællesskaber og møde nye mennesker. De er ensomme.

- Det er ikke til at bære, at ældre mennesker lever et ensomt liv. Vi ved, at ensomhed har alvorlige konsekvenser for livsglæde og sundhed. Derfor har vi ansat en særlig koordinator, som står klar til at hjælpe dem med at turde tage springet ind i nye sociale fællesskaber og få en rigere tilværelse, siger Jan Thorbøll Andersen, der er formand for kommunens Udvalg for Sundhed og Omsorg.

Ifølge Ældre Sagen føler godt og vel 55.000 danskere over 65 år sig ensomme.
Fjordkommunen har netop ansat en såkaldt fællesskabskoordinator, som skal komme problemet til livs ved at hjælpe de ældre med at blive en del af de mange positive sociale fællesskaber, som er i Mariagerfjord Kommune.

Christina giver hjælpende hånd

Den nye fællesskabskoordinator hedder Christina Hagelund Berthelsen. Hun glæder sig til at modtage opkald og skabe kontakt til kommunens ensomme ældre.

- Der er utrolig mange årsager til ensomhed, men ingen skal være ensomme, hvis det står til mig. Når jeg møder den ældre, taler vi om livssituation, hverdag og udfordringer, sådan at jeg kan finde tilbud, som passer til ønsker og behov. Samtalen hjælper mig også med at forstå ensomheden hos den enkelte, og derfor kan jeg nemmere give et lille skub i den rigtige retning, siger fællesskabskoordinatoren.

Man kan blive syg af at være ensom, men ensomhed kan også være et udtryk for sygdom. Nogle mennesker lever med depression, angst eller andre udfordringer, men det tager Christina Hagelund Berthelsen højde for, når hun hjælper med at finde tilbud.

- Det er vigtigt at huske på, at alle har noget at tilbyde fællesskabet. Måske er det længe siden, man har været social eller følt fællesskab, selvom man faktisk er sammen med andre. Derfor hjælper jeg også med at finde eller genfinde styrker, som man kan få i spil i mødet med andre mennesker. Jeg vil gerne inspirere og vejlede, sådan at de ældre får mod på at deltage i fællesskabet på egen hånd, slutter fællesskabskoordinator Christina Hagelund Berthelsen, som har været med til at søsætte tilbuddet 'På vej til fællesskab'.

Langvarig ensomhed er farlig

Især livsændringer som nedsat hørelse, at flytte, sygdom eller at miste en nærtstående kan resultere i ensomhed. Langvarig ensomhed er farlig for vores mentale og fysiske sundhed og øger risikoen for alvorlige sygdomme og dødelighed. Derfor er det vigtigt at tage ensomhed alvorligt og handle på den.

Få fat på fællesskabskoordinatoren

Du kan ringe til Christina mandag til torsdag på telefonnummer 61 36 59 82 eller læse mere på www.mariagerfjord.dk/faelleskab



© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Mariagerfjord og omegn
Hvad er Kristi Himmelfart?
Hvad er Kristi Himmelfart?
Mariagerfjord og omegn
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
Mariagerfjord og omegn
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Mariagerfjord og omegn
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Mariagerfjord og omegn
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Mariagerfjord og omegn
Nu er der et coronapas for immunitet
Nu er der et coronapas for immunitet
Mariagerfjord og omegn
 Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Mariagerfjord og omegn
I denne uge inviteres de 55-59-årige
I denne uge inviteres de 55-59-årige
Mariagerfjord og omegn
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev