

Charlotte Amdi Burgess: Tak til det europæiske folkemøde for at genskabe den demokratisk samtale om Europa
DebatMandag 29. august 2022 kl. 09:00

Charlotte Amdi Burgess Folketingskandidat for Radikale Venstre i Mariagerfjord og Nordjylland |
Af Charlotte Amdi Burgess
Folketingskandidat for Radikale Venstre i Mariagerfjord og Nordjylland.
Tak til det europæiske folkemøde for at genskabe den demokratiske samtale om Europa
Jeg er fan!
Jeg har tilbragt den forgangne weekend i Mariager til Political Festival of Europe. Jeg har deltaget i fem velbesøgte debatter, malet plakater sammen med piger i Radikale Venstres telt på Egepladsen, spist fantastisk lækkert kød fra Slageren i Mariager skyllet ned med øl fra Bies Bryghus, drukket drinks på A’porta og overnattet på det charmerende Hotel Postgaarden.
Som folketingskandidat for Radikale Venstre i Mariagerfjord, var jeg virkelig i mit es. Debatterne spændte bredt, mine meddebattører var dygtige, og det var et oplagt publikum jeg mødte til alle fem debatter.
I en tid hvor en stor del af den politiske ”debat” foregår på de sociale medier, hvor tonen ofte er hård, og det er svært at få nuancerne med, var det befriende at have tid. Tid til at lytte, tid til at spørge og tid til at svare, men nu er Mariager jo også CittaSlow.
Jeg tror at PFoE har opfundet et langtidsholdbart koncept og jeg ser frem til at festivalen vokser sig større og endnu flere organisationer, politikere og europæere finder vej til Mariager og deltager i den demokratiske samtale om fremtidens Europa. Jeg kommer i hvert tilfælde igen.
Kommentarer til artiklen:
|
|
|
|
|
|
|
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat