Annonce
Del på Facebook   Print siden

Butikscenter Hadsund har fået nye lokale ejere

Hadsund og omegn
Torsdag 10. september 2020 kl. 12:47

Butikscenter Hadsund har fået nye lokale ejere
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Butikscenter Hadsund skifter ejer, idet brødrene Allan og Flemming Nørgaard netop har købt centret af den mangeårige indehaver, italienske Lorenzo Viarengo.

Både Allan og Flemming er opvokset i Als. Flemming bor der stadig – og har sin naturlige gang i Hadsund.

”Vi valgte at overtage byens store butikscenter, fordi vi synes at det er et stort aktiv for hele området og at centret rummer utroligt mange muligheder, som man bedre kan udnytte og udvikle på, når ejerkredsen er lokal forankret” udtaler Flemming Nørgaard.

Butikscenter Hadsund er med et samlet butiksareal på knap 6.000 kvadratmeter det største indkøbscenter i Øst- og Sydhimmerland. Centret blev indviet i 1975 og dermed er et af Nordjyllands ældste center af sin art.

Butikscentret fik så sent som i 2019 en større modernisering med bl.a nye gulve, belysning m.m. Centret fremstår lyst og indbydende og med store overdækkede arealer, der giver mulighed for masser af aktivitet på centrets flotte torv.

”Nu venter vi bare på at Corona-restriktionerne bliver lempet, så vi kan få genskabt et højt aktivitetsniveau. Butikkerne oplever dog ingen nedgang i handlen, men de ønsker sig naturligvis de glade dage tilbage, hvor man kan arrangere store events og underholdning i det store centrale centerområde”.

”I den nærmeste fremtid vil vi se på en del andre forbedringer af centret. I samarbejde med de lejere, der for manges vedkomne har været der i mere end 20 år, vil vi forsøge at genskabe det liv, som gør centret til en naturlig del af borgernes dagligdag. Det skal fortsætte med at spille en central rolle som indkøbs- og oplevelsessted for borgerne i Hadsund, men sandelig også for det betragtelige opland, som centret har. Det skal være attraktivt at handle lokalt og med Hadsunds store opland og centrale placering ser vi med stor fortrøstning på fremtiden” udtaler Flemming Nørgaard.

Centret får Flemming Nørgaard som den faste kontakt til lejere og drift, sammen med Jan Vestergaard som har været i centret i mange år. Endnu er det for tidligt at løfte sløret for de mere konkrete planer, men brødrene er ikke i tvivl om, at Butikscenter Hadsund vil blive endnu mere attraktivt og dermed kunne være med til at styrke det lokale handelsliv yderligere. Sammen med sin bror Allan, der til daglig er partner i ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, glæder Flemming Nørgaard sig til at prøve kræfter med at få centret op i fulde omdrejninger.

”Vi har et godt kontaktnet fra vores øvrige virke og det agter vi at trække på. Men vi er også ydmyge overfor opgaven og vi vil trække på erfaringer fra Hadsunds erhvervsliv og ønsker en dialog med de øvrige erhvervsdrivende i Hadsund. Vi tager hellere end gerne imod forslag, der tjener centrets gode formål som samlingspunkt for Hadsund by og opland” slutter Flemming Nørgaard.

Butikscenter Hadsund rummer i øjeblikket lejerne Matas, Imerco, Sport24, Mr. Tang Herretøj, Hair Company, Friis Wood & Deli, My Heart motions- og fitness, Café Bunsons, ejendomsmægler Tom Pedersen, Den grå kok, Re Di Bakery samt Klimaventi v/Peter Fisker. Nogle lejemål er aktuelt ledige, men også dem venter Flemming Nørgaard at få i spil efter brødrenes overtagelse af centret.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Visborg Forsamlingshus overlevede ekstraordinær generalforsamling
Visborg Forsamlingshus overlevede ekstraordinær generalforsamling
Hadsund og omegn
DcH Hadsund afholder landskonkurrence 13. april
DcH Hadsund afholder landskonkurrence 13. april
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklub holder åent hus for alle interesserede
Hadsund Motorklub holder åent hus for alle interesserede
Hadsund og omegn
Farver i gågaden på en grå dag
Farver i gågaden på en grå dag
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev