Annonce
Del på Facebook   Print siden

Budgettet til ældre skal række længere

Mariagerfjord og omegn
Fredag 3. november 2023 kl. 07:50

Budgettet til ældre skal række længere
Udvalgsformand Jan Andersen


.
Budgettet til ældre skal række længere

Byrådet i Mariagerfjord Kommune godkendte i aftes en handleplan, som skal bremse udgiften på ældreområdet.

Mariagerfjord Kommune er for alvor blevet ramt af de udfordringer på ældreområdet, som mange kommuner mærker i stigende grad.

Fjordkommunen har nemlig langt flere ældre at tage hånd om end tidligere. Den virkelighed viser nu tænder med en forventet overskridelse af budgettet på ældreområdet på 40 millioner ved årets udgang.

- 40 millioner er en stor forventet overskridelse, som vi selvfølgelig omgående skal handle på. Vi har derfor også allerede igangsat initiativer, der skal være med til at bremse udgifterne i 2023. Samtidig er der lavet en samlet handleplan, der skal bidrage til på sigt at genskabe balancen på ældreområdet, siger direktør for Social, Sundhed og Omsorg Søren Aalund.

Derfor godkendte Byrådet i aftes en handleplan, der skal løse den akutte situation på området lige nu, mens den også skal sikre en langsigtet balance i økonomien på ældreområdet.

- Vi er desværre i en meget vanskelig situation, hvor budgettet skal række til et stigende antal ældre, og det kræver vanskelige prioriteringer. Med de nuværende rammer, er vi nødt til at tage politisk ansvar og tilpasse servicesen, udtaler formand for sundheds- og omsorgsudvalget Jan Andersen.

Udvalgsformanden fremhæver, at der trods besparelserne er afsat 1 million kroner til de allersvageste ældre borgere.

Det vil kunne mærkes
Handleplanens forslag skærer i mange af de serviceydelser, der politisk har været prioriteret til gavn for kommunens borgere, men som ikke er lovpligtige - heriblandt musikterapi og klippekort.

- Vi prøver med forslagene at spare steder, der kan frigøre tid og økonomi til den primære pleje og omsorg. Det er vigtigt, at vores medarbejdere trods de nødvendige besparelser, stadig oplever at have en meningsfuld arbejdsdag. Dog kommer vi uden tvivl som ledere og medarbejdere til at rykke tæt sammen for at komme igennem de ændringer, der skal ske, siger direktør Søren Aalund.

Udvalgsformand Jan Andersen supplerer, at det er vigtigt at sørge for, at de ældre får ordentlig besked i takt med, at de mærker besparelserne, så det ikke er den enkelte medarbejder, der står alene med opgaven.

Baggrund

Udvalget for Sundhed og Omsorg behandlede på udvalgsmøde 10. oktober økonomivurderingen, som viser en forventet budgetoverskridelse på cirka 40 millioner i 2023. Hertil fremlagde administrationen sit bud på en handleplan, der skal dæmpe udgifter i 2023 og på sigt skabe balance i budgettet i 2024.

Handleplanen har været sendt til kvalificering i MED-udvalg internt i kommunen samt Handicapråd og Seniorråd.

Efter en afstemning i Byrådet blev der foruden konkrete tiltag truffet beslutning om at igangsætte analyser indenfor blandt andet organisering, vagtplanlægning og SOSU-elevområdet. Analyserne skal bidrage til at bringe økonomisk balance inden for ældre- og omsorgsområdet i fremtiden.

Den godkendte handleplan indebærer besparelser på værdighedsmidler, klippekort til ældre, tilførsel af midler til bedre bemanding, teknisk service på plejecentre, genvurdering af ydelser inden for syge- og hjemmepleje, ledelse og administration på plejecenterområdet samt anvendelse af ledere i stedet for vikarindkald.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Fortsat flot vækst i Sparekassen Danmark
Fortsat flot vækst i Sparekassen Danmark
Mariagerfjord og omegn
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Mariagerfjord og omegn
Spejdernes loppemarked i Als
Spejdernes loppemarked i Als
Mariagerfjord og omegn
Pindsvinevennerne i Danmark: Miljøstyrelsen forbyder pleje af syge vilde dyr
Pindsvinevennerne i Danmark: Miljøstyrelsen forbyder pleje af syge vilde dyr
Mariagerfjord og omegn
Høringssvar fra Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Høringssvar fra Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord henter ældre- og omsorgschef i Aarhus
Mariagerfjord henter ældre- og omsorgschef i Aarhus
Mariagerfjord og omegn
 Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag
Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag
Mariagerfjord og omegn
Fællesskab, forandring og folkeoplysning til LOF Idetræf 2024
Fællesskab, forandring og folkeoplysning til LOF Idetræf 2024
Mariagerfjord og omegn
En bid af Dyrehaven i Hadsund
En bid af Dyrehaven i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev