Annonce
Del på Facebook   Print siden

Borgmester Mogens Jespersen for bordenden i nyt koordinationsudvalg

Mariagerfjord og omegn
Fredag 23. november 2018 kl. 18:00

Borgmester Mogens Jespersen for bordenden i nyt koordinationsudvalg
Borgmester Mogens Jespersen (V)


- Formålet med et politisk koordinations-udvalg på planområdet er at øge sammenhængen mellem den overordnede og konkrete kommunale planlægning....
.
Af Klaus Hansen

Efter udarbejdelse af strategiplanen ”Med Byerne Forrest”, vurderes det, at det kan være gavnligt med en øget politisk koordinering mellem Økonomiudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø med henblik på at fremme en tidlig sammenhæng mellem den overordnede planlægning og den efterfølgende lokale udmøntning.

- Vi har i dag et temaudvalg for strategi og udvikling, hvilket vi har haft i flere år. Nu er det tid til en ny struktur og samarbejde i mellem Udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalget. Vi vil lave et politisk koordinations-udvalg bestående af de to udvalg, fortæller Borgmester Mogens Jespersen, som bliver formand for det nye udvalg.

Forslag om etablering af et politisk koordinations-udvalg på planområdet blev behandlet og besluttet på byrådsmødet den 22. november 2018.

Om sagen
Efter § 10, stk. 4 i styrelsesvedtægten for Mariagerfjord Kommune har Økonomiudvalget ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver.

Temaudvalg for Strategi og Udvikling blev oprettet for at sikre en bred forankring af den overordnede kommunale forståelse for en samlende planlægning af Mariagerfjord Kommune. Temaudvalget har spillet en væsentlig rolle ved udarbejdelse af kommuneplanstrategier, kommuneplaner og andre overordnede udviklingsplaner i Mariagerfjord Kommune.

Efter udarbejdelse af strategiplanen ’Med Byerne Forrest’ i 2016 og det efterfølgende arbejde med udarbejdelsen af konkrete tids- og procesplaner for byudviklingsplanerne i 2017 vurderes det, at der med fordel kan sættes øget fokus på implementeringen af den overordnede planlægning på tværs af Mariagerfjord Kommune. Strategiplanen har igangsat udviklingsplaner for hovedbyerne, der blandt andet skal føre til udlæg af nye byudviklingsområder og konkrete udstykninger i hovedbyerne og de omkringliggende bosætningsbyer.

Implementeringen af den overordnede kommunale planlægning er afhængig af lokalplaner og sektorplaner, som Udvalget for Teknik og Miljø har det politiske ansvar for. Det er for eksempel sektorplaner for vand, varme, spildevand/kloak, el og affald.

Samarbejdet mellem Økonomiudvalget, med ansvaret for den overordnede planlægning, og Udvalget for Teknik og Miljø Udvalg vurderes derfor med fordel at kunne styrkes. Formålet er at øge sammenhængen mellem den overordnede og konkrete kommunale planlægning.

Derfor foreslås det, at Temaudvalg for Strategi og Udvikling erstattes af et koordinationsudvalg, der består af Økonomiudvalg og Udvalget for Teknik og Miljø.

Det foreslås, at Koordinationsudvalget mødes 3-4 gange årligt og behandler sager, der er direkte afledt af den overordnede planlægning af den fysiske udvikling af Mariagerfjord Kommune. Formålet er at koordinere og priorietere udviklingen forud for behandlingen i Udvalget for Teknik og Miljø – og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet. Det nye udvalg giver også mulighed for større temadrøftelser om for eksempel byudvikling og strategisk udnyttelse af det åbne land.

Det foreslås, at borgmesteren varetager formandskabet i Koordinationsudvalget i lighed med formandsskabet i Temaudvalget for Strategi og Udvikling. Det foreslås, at arbejdsformen fra Temaudvalg for Strategi og Udvikling med oplæg fra administrationen fastholdes i Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg.

Det første møde i Koordinationsudvalget planlægges anvendt til gennemgang af de større aktuelle kommuneplanrelaterede opgaver, herunder eksempelvis:

• Kommuneplanstrategi 2019
• Kommuneplanrevision
• Implementering af Byudviklingsplan Hobro
• Byudviklingsplan Hadsund
• Byudviklingsplan Mariager
• Større lokalplaner

Administrationen vil nu udarbejde et kommunisorium for udvalgets arbejde, som skal behandles på koordinationsudvalgets første møde og efterfølgende formelt godkendes i Økonomiudvalget.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev