Annonce
Del på Facebook   Print siden

Borgermøde i Snæbum-Hannerup Landsbyråd

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 16. november 2021 kl. 16:00

Borgermøde i Snæbum-Hannerup Landsbyråd
Info tavle der står ved Snæbum Sø. Foto: Snæbum-Hannerup Landsbyråd


Af: Birgitte Holm

Borgermøde i Snæbum-Hannerup Landsbyråd

Søndag formiddag dannede Snæbum Kultur- og Forsamlingshus rammen om et borgermøde for Snæbum-Hannerup godtfolket.

Idémagere bag mødet var et samlet landsbyråd med formand Verner H. Kristiansen i spidsen.

Sammen med Landdistriktskoordinator Jonathan Linnemann og Anders Lynge Haagensen fra Trafik og Anlæg var der lagt en go plan for en innovativ formiddag, hvor hovedformålet var at sætte fokus på de visioner og projekter man har lyst til at arbejde med i det lille landsbyområde i de kommende år.

I sin velkomst kunne formand Verner H. Kristiansen dog desværre konstatere en lidt skæv fordeling i forhold til fremmøde da hovedparten af de fremmødte var bosiddende i området omkring Snæbum Sø, og Hannerup området derfor var stærkt underrepræsenteret.

Derudover var der ikke så mange børnefamilier der havde taget imod invitationen, og dette endda til trods for at der var stillet an med både hoppeborg og kreativt værksted til de fremmødte børn.

Men de 40 fremmødte blev dog mødt af et velforberedt landsbyråd der serverede kaffe og lækker morgenmad.

På den efterfølgende dagsorden stod Workshops -hvor fokusset var hvad der skulle stå på den lokale udviklingsplan for det lille landsbyområde i de kommende år.

Planen med projektet er, at det skal faciliteres af landdistriktskoordinatorer fra Mariagerfjord Kommune som også havde en lille pose penge med til de kommende projekter, der kommer ud af den fremadrettede proces.

Og ideer var der masser af.

Særligt blev der udtrykt ønske om at bedre adgangsforholdene omkring naturskønne Snæbum Storesø, som bestemt er et besøg værd, og som også dagligt har mange besøgende, der parkerer ved fx byens Forsamlingshus og nyder den dejlige gåtur rundt om søen.

Men det er en tur som kan være en udfordring særligt hvis man er gangbesværet. Men en af visionerne er, at der vil blive arbejdet videre med et projekt om at anlægge en handicapvenlig sti omkring søen, så det både er muligt at komme rundt med kørestol og barnevogn.

Ligesom en bedre udnyttelse af alle de aktivitetsmuligheder der ligger i området omkring søen blev drøftet indgående og helt klart var noget der optog mange, og som der skal arbejdes med fremadrettet.

Derudover blev også de trafikale udfordringer diskuteret, hvor særligt den tunge trafik, der kommer igennem byen var til grundig debat. Man er heldigvis i byen enige om at være glade for, og stolte af, at byen huser flere virksomheder der skaber arbejdspladser i byen.

Ligesom man, som følge af at bosætte sig i en landsby også må forvente, at der af og til kommer en traktor forbi.

Dog var der til mødet en god dialog om hvilke tiltag der kunne gøres for at øge sikkerheden for særligt gående og cyklende trafikanter.

Her var trafiktælling og fartkontrol, nogle af mulighederne hvilket man nok vil kunne regne med fremadrettet, hvorfor det måske så kan være en god ide at lette foden fra speederen hvis man kommer igennem byen i den nærmeste fremtid hvis man vil undgå en bøde fra ordensmagten.

Noget der også lå de fremmødte meget på sinde var, at nye tilflyttere føler sig godt modtaget og velkomne når de flytter til byen. Snæbum-Hannerup har altid været kendt for at have et aktivt landsby-miljø, og der skal formentlig også arbejdes med hvordan man gør dette endnu bedre.

Der kom mange visionære ideer på tavlen til dagens møde og det var en tilfreds formand for landsbyrådet som nu kan tage oversigten med videre til styregruppemøde hvor man vil arbejde videre med at kvalificere hvilke af de nævnte projekter der skal arbejdes aktivt videre med.

Næste skridt i processen vil være indkaldelse til Workshop nummer 2 om en lille månedstid hvor de konkrete arbejdsgrupper skal nedsættes så man for alvor kan trække i arbejdstøjet når vi skriver 2022 i kalenderen.

Og opfordringen fra landsbyrådets formand er klar til de 296 indbyggere der har til huse i Snæbum-Hannerup området.

"Mød op til den næste Workshop, hvis du vil have indflydelse på dit lokalområde. Og ta´bare naboen med" "Sammen kan vi meget mere end hver for sig".

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev