Del på Facebook   Print siden

Boligejere: Hvorfor skal det være koldt at gå grønt?

Her og Nu
Onsdag 16. december 2020 kl. 06:30

Boligejere: Hvorfor skal det være koldt at gå grønt?
Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering. Du kan i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer.


Af Carina Kondrup

Isolering, varmepumper, ventilation og nye vinduer. I starten af det nye år åbner Energistyrelsen atter op for ansøgninger til tilskudspuljen, der skal fremme energirenoveringer i hjemmet.

Denne gang lyder puljen på 375 mio. kroner og hos Energihjem.dk viser tallene, at boligejerne allerede nu gør sig klar til at søge, da det handler om at være hurtigt ude af starthullerne, hvis du ikke vil skuffes med et afslag.

Vinduerne kommer først i februar

I midten af oktober åbnede Energistyrelsen op for en længe ventet tilskudspulje til de danskere, der vil energirenovere deres bolig, men det har for flere boligejere været en kold fornøjelse at ansøge om tilskud til energirenovering. Bogstavligt talt. Med over 14.500 ansøgninger til Energistyrelsens Bygningspulje blev svarfristerne markant forlænget for ansøgerne, og flere ansøgere har først modtaget en forhåndsgodkendelse her i december.

"På Energihjem.dk støtter vi op om den klækkelige tilskudsordning, men vi har desværre fået flere henvendelser fra frustrerede boligejere, der ikke ved, hvad de skal stille op. De bor i et hus med kulde, træk og har måske et oliefyr, der snart løber tør – og havde forventet at energirenovere i år," siger Nynne Pihl Groth kommunikationsansvarlig hos Energihjem.dk.

Og ventetiden stopper ikke her. Det er nemlig først med en forhåndsgodkendelse på hånden, at man som boligejer kan indgå en aftale med en håndværker og indkøbe materialer – og her kan udsigterne være lange. Der er eksempelvis 8-10 ugers ventetid på vinduer og samtidig har feriepenge og corona i forvejen betydet, at håndværkernes ordrebøger er godt fyldt op.

Stigning på 500 % i energimærke-forespørgsler

I 1. kvartal af 2021 åbner Energistyrelsen igen op for ansøgning til en ny pulje med 375 mio. kroner. Og hos Energihjem.dk er det klart, at interessen for tilskud fortsat er stor hos boligejerne. I perioden 15-30. oktober 2020 oplevede Energihjem.dk nemlig en stigning på over 500 % i efterspørgslen på energimærker, sammenlignet med samme periode sidste år. Og efterspørgslen fortsætter:

"I dag får vi stadig over dobbelt så mange forespørgsler på energimærker som før tilskuddet. Vi kan altså mærke, at boligejerne forbereder sig til næste ansøgningsrunde, hvor det igen handler om at være først-til-mølle," siger Nynne Pihl Groth.

Flaskehalsproblem kan trække ud

Energitilskuddet er stadig yderst eftertragtet, og hos Energihjem.dk håber de ikke, at boligejerne skal vente lige så længe på at kunne igangsætte energirenoveringen i næste ansøgningsrunde.

"Energistyrelsens opfordres til at optimere processen. Kunne man eksempelvis forestille sig, at boligejeren havde mulighed for at indgå en aftale med en håndværker og bestille materialer hjem før, med den klausul, at man så selv skal betale det fulde beløb, hvis forhåndsgodkendelsen ikke foreligger," slutter Nynne Pihl Groth og påpeger, at man i dette tilfælde ville kunne få håndværkerfradrag på arbejdet.

Energihjem.dk og tilskud:

- Energihjem.dk er portalen for boligejere, der ønsker at energirenovere.

- Mere end 40 % af de besøgende på Energihjem.dk er på tilskudsrelaterede sider og indlæg.

- Energihjem.dk har oplevet en stigning på over 500 % i efterspørgslen på energimærker i perioden d. 15.10-30.10 2020, sammenlignet med samme periode sidste år.

- Med energitilskuddet kan du få dækket op til 30 procent af din investering – og beløbene er klækkelige. Du kan nemlig i flere tilfælde få mere end 50.000 kroner til nye vinduer og 28.000 kroner til varmepumpen.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Tilbagekaldte fødevarer | Lagkagebunde med risiko for mug
Her og Nu
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle nordjyder sort skærm i løbet af januar
Her og Nu
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Ny aftale skal gøre det billigere at bo til leje
Her og Nu
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Nye tal viser eksplosion i iværksætteri i andet halvår af 2020
Her og Nu
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Brug sundhedsvæsnet når du har brug for det, det har ikke lukket
Her og Nu
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Husker du at lufte hunden i de kolde måneder?
Her og Nu
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Advarsel: svampegift i lakridsrodspulver
Her og Nu
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
SnakSammen med Røde Kors – en onlinesamtale i en svær tid
Her og Nu
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor
Her og Nu
Nye kostråd har klima på menuen
Nye kostråd har klima på menuen
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev