Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bogsignering i Hadsund

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 4. november 2021 kl. 12:00

Bogsignering i Hadsund
Foto: Hans-Willy Bautz


Af: Birgitte Holm

Bogsignering i Hadsund

Bogsignering: Forfatteren til ”Midsommermordene” præsenterer to nye krimier i Hadsund

HADSUND. Lørdag, den 20. november 2021 kommer krimiforfatteren Hans-Willy Bautz til Hadsund, hvor han i Bog & Idé Lorentz Nielsen, Storegade 14 fra kl. 11 signerer sine nyeste krimier, Sydsjællandskrimien ”Skovtårnsmordet” og Læsøkrimien ”Liget i tangtaget”, som begge er udkommet i 2021.Det vil også være muligt at erhverve forfatterens fire andre krimier med dedikation.

Hans-Willy Bautz blev i fjor et kendt ansigt ved Mariager Fjord, da han lancerede sin krimi ”Midsommermordene”, som har handling med Helberskov som omdrejningspunkt.

Sydsjællandkrimiens handling
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hænderne fulde med at opklare forbrydelser på Haslevegnen. En 18-årig kvinde findes død i en skov uden for byen. Hun formodes at have været udsat for drugrape.
I Haslevs centrum bliver en ung mand knivstukket. Ved Skovtårnet syd for Haslev bliver en ung kvinde fundet skudt. I Haslev deales der i stor stil, blandt andet ved Kultunariet, det tidligere Haslev Seminarium, og noget tyder på en rivalisering mellem den unge kvinde, der blev dræbt ved Skovtårnet, og en narkogruppering af anden etnisk herkomst.

Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, holder efterårsferie i Faxe Ladeplads og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen. De kommer på sporet af en forbindelse til Sicilien, som får dem til at efterforske på Masnedø, hvor de vil kigge en italiensk ingeniør efter i sømmene. Han arbejder på Storstrømsbroprojektet.

På Masnedø kommer det til en skudepisode. Efterfølgende sker der en dramatisk anholdelse på Sydmotorvejen. I Haslev finder en skudveksling sted i forbindelse med overvågningen af en villa, hvor der ikke alene er fundet narko men også store mængder af våben.

Midt i deres efterforskning forstår Angela Pecci og Michael Bech også at nyde livet som turister i det sydsjællandske. Gastronomi og erotik krydrer handlingen.

Læsøkrimiens handling
Ved restaurering af et af de berømte tangtage på Læsø bliver der fundet et mumificeret lig af en ung mand, som sandsynligvis har ligget i taget i mange årtier. Det bliver naturligvis en opgave for den lokale landbetjent og hans kolleger fra Frederikshavn at efterforske dette fund.

Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, er på ferie på øen og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen i forbindelse med liget i tangtaget, men også i fundet af en ældre mand, som er blevet langtidskogt i en modersydepande på Læsø Saltsyderi. Noget tyder på, at sidstnævnte har haft en viden om, hvem der har lagt liget i tangtaget. Følgelig skulle munden lukkes på ham, så der ikke kom skam over en nulevende familie.

En ældre kvinde kommer ud for et brutalt overfald, og en anden bliver under mystiske omstændigheder fundet død i sin seng.
Under deres efterforskning bliver Angela Pecci og Michael Bech truet og forfulgt. Det kommer til en skudveksling.

Journalisten og kommissæren kommer ikke alene i forbindelse med deres efterforskning rundt på Læsø, men også som turister, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie, landskaber og turisme parret med et stænk erotik.

Man kan roligt sige, at ”Liget i tangtaget” er en kriminel turistguide, for hovedpersonerne kommer ganske simpelt rundt til de fleste af øens attraktioner.

Om forfatteren
Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han har en handelsuddannelse i autobranchen, i hvilken han arbejdede indtil 1981. Han er autodidakt journalist, idet han har skrevet artikler til aviser, siden han var 14 år gammel. Denne interesse førte til udgivelsen af turistaviser på Sjælland, hvilke bragte ham til Tyskland, hvor han fra 1984 til 2014 har arbejdet som avisudgiver og redaktør.

En blodprop i hjernen førte til, at han blev så gangbesværet, at han ikke længere kunne udgive en ugevis, som han havde arbejdet med i knap 25 år. Følgelig vendte han tilbage til fødebyen, hvor han har helliget sig skrivningen af krimier og nu også en børnebog. „Skelettet på slottet“, som han har skrevet sammen med sin nabos 9-årige søn Theodor William Larsen. Den udkommer i december 2021.

Forfatteren har i Tyskland fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark er det blevet til romanerne „Mord på færgen til Palermo“, „Mord på Sicilien - Et spor fører til Danmark“, „Den sicilianske forbindelse“, „Midsommermordene – Commissaria Angela Pecci efterforsker ved Mariager Fjord“, „Skovtårnsmordet – Sydsjællandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech“ og „Liget i Tangtaget – Læsøkrimi med Angela Pecci og Michael Bech“.


Foto: Hans-Willy Bautz



Foto: Hans-Willy Bautz


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev