Del på Facebook   Print siden

Børns Vilkårs Landsindsamling slår endnu engang rekord: 16 mio. kr. på vej til BørneTelefonen og HØRT

Danmarkidag
Lørdag 6. april 2024 kl. 11:00

Børns Vilkårs Landsindsamling slår endnu engang rekord: 16 mio. kr. på vej til BørneTelefonen og HØRT

Det rekordhøje beløb går til at drive og udvikle Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT, så der altid sidder en voksen klar, når børn og unge har brug for det – også om natten.

Tusindvis af indsamlere var med til at gøre en kæmpe forskel for børn og unge ved Børns Vilkårs Landsindsamling søndag den 17. marts.

Resultatet viser, at der endnu engang blev slået rekord med i alt 16 millioner kroner, som nu er på vej til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT. Ved Børns Vilkårs Landsindsamling i 2023 blev der samlet 15,3 millioner kroner ind.

”Vi er dybt taknemmelige for det flotte resultat. Det er takket være alle, der har samlet ind, og alle, der har støttet, at vi fortsat kan gøre en afgørende forskel for børn og unge i Danmark,” siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Mere end 63.000 samtaler med børn og unge
Pengene fra årets landsindsamling går til at sikre, at flest mulige børn og unge kan få hjælp, når de rækker ud til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, som begge er åbne døgnet rundt, alle årets dage.

”Sidste år havde vores rådgivere over 63.000 samtaler med børn og unge om alt fra forelskelse til vold og selvmordstanker. Der er et meget stort behov for gratis, anonyme rådgivningstilbud som vores, og her spiller pengene fra landsindsamlingen en afgørende rolle i, hvor mange børn og unge, vi kan hjælpe,” siger Helle Tilburg Johnsen.

Samarbejde med erhvervsliv har spillet vigtig rolle
Igen i år har Børns Vilkår haft et landsdækkende samarbejde med Bog & idé og Legekæden samt Imerco, som har taget imod indsamlingsbøtter og talt kontanter op.

”Det er vigtigt, at det er nemt for vores indsamlere at aflevere deres indsamlingsbøtte, uanset hvor i landet de bor. Vi er derfor også utrolig glade for samarbejdet med Imerco, Bog & idé og Legekæden og vil gerne sige en stor tak til alle de medarbejdere, der har hjulpet med at tage imod indsamlere og tælle penge op,” siger Helle Tilburg Johnsen.

Fakta
- Det er ottende gang, at Børns Vilkår afholder landsindsamling.

- 17.600 danskere tilmeldte sig som indsamlere i 2024, hvilket er det højeste antal nogensinde.

- Pengene fra landsindsamlingen 2024 går til at drive og udvikle Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT, så der altid sidder en voksen klar, når børn og unge har brug for det – også om natten.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Danmarkidag
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Danmarkidag
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
Danmarkidag
På gaden i dag: H.M. Kongen fejres med nyt fælles frimærke for Kongeriget Danmark
På gaden i dag: H.M. Kongen fejres med nyt fælles frimærke for Kongeriget Danmark
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev