Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bøge har store forventninger til Brøndby-kamp

Hobro og omegn
Fredag 9. august 2019 kl. 20:55

Bøge har store forventninger til Brøndby-kamp
Foto: Hobro IK


Søndag aften tager Hobro IK imod Brøndby IF på DS Arena i den 5. runde af denne sæson i 3F Superligaen. Jesper Bøge ser frem til kampen, som han har store forventninger til....
.
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

- Det er en kamp, jeg har store forventninger til. Det er jo altid en kamp, man ser frem til, når man skal møde Brøndby, og de kommer forbi Hobro, siger Jesper Bøge og fortsætter.

- Jeg ved, at der kommer mange mennesker på stadion den dag. Forhåbentlig bliver det en god fodboldkamp. Det har det været de sidste par gange, vi har mødt Brøndby. Det har været tætte kampe, hvor de desværre lige har afgjort det til sidst. Så forhåbentlig kan vi få lukket af til sidst og få et godt resultat.



I sæsonens første fire kampe er det blevet til tre uafgjorte kampe samt en sejr mod Silkeborg IF senest. Dermed er mandskabet fra Mariagerfjord fortsat ubesejret i denne sæson, og den fine sæsonstart vil Jesper Bøge bygge videre på, når det går løs mod Brøndby IF på søndag.

- Nu har vi fået en rigtig god start på sæsonen, og den skal vi ud og bygge videre på mod Brøndby, men vi ved også godt, at det bliver en svær kamp. Nu møder vi en af de store, som man siger, så det er med at være klar fra start i hvert fald.

- Mange ting skal lykkes. Vi skal være gode defensivt og få lukket ned for deres offensive profiler. Vi skal sidde tæt på Kamil Wilczek. Det ser ud til at han scorer i hver kamp i øjeblikket, så det bliver i hvert fald vigtigt. Så skal vi også skabe noget den anden vej, hvor Brøndby også har set lidt sårbare ud, så det skal vi ud og udnytte, lyder det fra Jesper Bøge.

I samarbejde med DS Gruppen og søndagens kampsponsor DS Stålprofil markeres det på søndag, at denne sæson i 3F Superligaen er den femte sæson, hvor Hobro IK spiller med i landets bedste fodboldrække. I den anledning kommer Hobro-spillerne til at spille i en særlig jubilæumstrøje, når det på søndag går løs mod Brøndby IF.

Jesper Bøge har været en del af truppen i samtlige af Hobro IK’s sæsoner i landets bedste fodboldrække, og han har gode minder fra årene.

- Der er mange minder at tage af. Jeg husker specielt, da vi vandt 3-0 i Parken. Så husker jeg også, at vi slog Brøndby tre gange, hvilket også var rigtig fedt og overraskende i den grad.

- Så husker jeg en hjemmekamp mod AaB med et fyldt stadion. Jeg tror ikke, der kunne komme flere mennesker ind på DS Arena dengang, hvor vi slog AaB 1-0 hjemme.

- Så der står utrolig mange minder tilbage fra den tid, som man selvfølgelig har taget med videre i karrieren, slutter Jesper Bøge.

Billetter til søndagens kamp mod Brøndby IF kan købes via shop.hikfodbold.dk
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev